Drømmer du om at drive digitaliseringen i fremtidens energisektor?
Fuldmægtig / digitalisering / energieffektivisering / forsyningssektor
Brænder du for at være en del af en innovativ dagsorden med fokus på at drive digitaliseringen af forsyningssektorerne? Så er det måske dig vi søger. Vi leder efter en kollega, som vil være med til at finde nye løsninger på komplicerede problemstillinger igennem dybdegående analyser af potentialet og konsekvenserne ved at øge digitaliseringen af forsyningssektorerne. Hvis du kan lave beregninger og beslutningsoplæg, der fx belyser omkostninger og gevinster ved at udbrede digitale forbrugsmålere i varme- og vandsektoren eller tovejsladning af elbiler, så er det helt sikkert dig, vi leder efter.
Velkommen til Enheden for Energieffektivisering og Data Stillingen er placeret i Enheden for Energieffektivisering og Data i Energistyrelsen, hvor du vil blive en del af det team, som arbejder med Forsyningsdigitaliseringsprogrammet. Teamet består af otte medarbejdere, som til dagligt har et tæt samarbejde med kolleger i resten af styrelsen og departementet samt en lang række eksterne aktører i og omkring forsyningssektorerne for el, varme og vand.
Teamet driver Forsyningsdigitaliseringsprogrammet (FDP), der er et initiativ i regeringens digitaliseringsstrategi. Med programmet er der etableret et privat-offentligt partnerskab med aktører fra forsyningsselskaber, private virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Programmet arbejder for at understøtte digitaliseringen af forsyningssektorerne på tværs af el, varme og vand. Vores arbejde skal bl.a. være med til at sikre, at forbrugere og virksomheder nemmere kan få adgang til deres forbrugsdata, hvilket bl.a. skal understøtte effektivisering og grøn omstilling.
Du kan læse mere FDP på www.forsyningsdigitaliseringsprogram.dk.
Lige nu arbejder vi på en række beslutningsoplæg til tiltag, der kan fremme digitaliseringen af forsyningssektorerne. Din rolle bliver at understøtte disse beslutningsoplæg med relevante tekniske og økonomiske analyser af gevinster og omkostninger, fx business cases, så vi kan levere gennemarbejdede anbefalinger til de politiske beslutningstagere. Vi søger dig, der kan gennemskue tiltagenes kompleksitet og konkretisere de effekter, som øget digitalisering og bedre adgang til forbrugsdata kan medføre for både borgere, virksomheder og samfundsøkonomien. En helt konkret opgave kunne handle om at analysere de økonomiske konsekvenser ved at implementere digitale, fjernaflæste forbrugsmålere i vandsektoren.
Det er derfor en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring med forsyningssektoren og evt. politiske processer og regulering.
Der kan være flere indgange til jobbet, og din specifikke uddannelsesbaggrund er derfor mindre relevant. Vi forestiller os, at du har en teknisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse som fx ingeniør, datalog eller økonom. Vi hører meget gerne fra både erfarne og nyuddannede kandidater. Det vigtigste er, at du har en interesse i og brænder for arbejdet med digitaliseringen af forsyningssektoren.
Vi søger med andre ord dig, der: • Kan levere økonomiske analyser og business cases til programmet
• Kan indsamle den nødvendige data, der skal bruges til disse analyser
• Har stærke skriftlige formidlingsevner og kan gøre komplekst materiale forståeligt og handlingsanvisende
• Kan navigere i en politisk styret organisation
• Har gennemslagskraft og god diplomatisk sans, og som agerer professionelt og løsningsorienteret i eksterne og interne relationer.
Hvordan ser hverdagen ud hos os? Du vil opleve en udviklende og varierende hverdag med sparring og plads til at tage ansvar for mange forskellige opgaver i et team med stærk holdånd. Vi arbejder med en innovativ dagsorden, og vi har fokus på at arbejde med en nysgerrig tilgang, da vi i samarbejde med eksterne aktører skal finde nye løsninger på komplekse problemstillinger. I teamet kommer vi alle med vidt forskelle baggrunde og erfaringer – men fælles er, at vi oplever vores job som meningsfuldt og at vi leverer noget, der er meget efterspurgt. I Energistyrelsen har vi det godt sammen socialt, og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med enheden og på tværs af styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid. Vi prioriterer desuden den enkelte medarbejders udvikling, så kompetencer og arbejdsopgaver matcher.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Niels Andreas Nepper-Christensen på telefon +45 33 92 68 18.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 4.december 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.