Tandklinikassistent til Børne- og Ungetandplejen Vejle Kommune
Er du uddannet klinikassistent, og har du en passion for at arbejde med børn og unge?
Ønsker du et job, hvor du både assisterer en tandlæge og arbejder selvstændigt med profylakseopgaver?
Har du lyst til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor trivslen er i top?
Så er du måske vores nye tandklinikassistent.
Om jobbet
Hos os får du en hverdag, der byder på stor variation af kliniske opgaver.
Arbejdsugen vil typisk indeholde både assistance hos en tandlæge og selvstændigt arbejde med tandbørsteinstruktion, fluoridbehandling, fissurforsegling, røntgenoptagelse og meget andet.
I vores centrale klinik i Sundhedshuset indgår du i et vigtigt samarbejde med dine mange kolleger i afdelingen. Vi er fleksible og hjælpsomme, og ser alle dagens opgaver som et fælles ansvar.
Nogle af dine arbejdsdage kan også være ude på en af vores mindre klinikker.
I mødet med vores patienter er både pædagogiske evner og høj faglighed grundlæggende forudsætninger for den gode patientoplevelse.
Du bliver en del af en kultur, hvor vi sparrer med hinanden i hverdagen og prioriterer faglig udvikling.
Sådan siger en medarbejder:”Folk vil gerne hinanden. Vi er meget forskellige i forhold til alder og baggrund, men folk er søde og får tingene til at fungere i fællesskab. Jeg plejer at sige til nye kolleger, at de er kommet til verdens bedste arbejdsplads”
Om os
I Vejle Kommune er der ca. 32.000 børn i alderen 0-21 år. Tandplejen er organiseret i en stor og moderne centralklinik i Sundhedshus Vejle, hvor vi også tilbyder tandregulering og special-, omsorgs- og socialtandpleje.
Børne- og Ungdomstandplejen har desuden behandlingsklinikker i Egtved og Give, samt 13 undersøgelsesklinikker fordelt på udvalgte skoler i kommunen.
Vi arbejder behovsorienteret og har fokus på forebyggelse og gode behandlingsplaner.
Du bliver en del af en stor afdeling med 20 tandlæger, 9 tandplejere og 39 tandklinikassistenter.
Vi ser det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at kommunens børn og unge får gode tandplejevaner og sunde tænder.
Det gør vi ved at skabe trygge rammer og tillid mellem patient og behandler.
Samtidigt lægger vi stor vægt på at udvikle vores forebyggelsesstrategier og behandlingsmetoder.
Vi tilbyder dig
Et job i en stor tandpleje, der udfører alle slags opgaver, også narkosebehandling og kirurgi.
Vi arbejder med moderne teknologisk udstyr, bl.a. mikroskoper, digital aftrykstagning og har egen CBCT-scanner.
Vi ønsker hele tiden at udvikle os og skabe det bedste mulige tandplejetilbud til Vejle Kommunes børn og unge.
Som noget nyt har vi indkøbt VR-briller som et værktøj til angste patienter, ligesom vi også har en tandlæge, der er uddannet i klinisk hypnose.
Aktuelt arbejder vi også i et tværfagligt projekt i en børnehave, hvor vi laver en målrettet indsats mod ulighed i sundhed.
Vi er pædagogiske i vores tilgang til patienterne, og vi ser det som vores vigtigste opgave, at Vejle Kommunes børn og unge har gode tandplejevaner, og får en tryg oplevelse med at komme til tandlæge.
Det gode arbejdsmiljø er en hjertesag for os, og vi prioriterer fællesskab og god trivsel. Vi holder med jævne mellemrum fælles faglige og sociale arrangementer for hele Tandplejen, og har fokus på, at det enkelte menneske kan være i balance.
Vi tror på, at medarbejdere, som trives, leverer den bedste tandpleje til vores patienter.
Vi gør os altid umage med at tage godt imod nye kolleger, der både får en grundig oplæring og bliver tilknyttet en mentor.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: 1. september 2026
Timetal: 37 timer eller efter aftale
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 10. maj 2026
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du ønsker at komme forbi og se klinikken eller hvis du mangler flere oplysninger om jobbet, kan du kontakte:
Afdelingstandlæge Charlotte Rugholm, 20 52 04 19, chjru@vejle.dk
Overtandlæge Heidi Breuning, 23 65 67 90, herbr@vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere tandklinikassistent jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 22 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Heidi Roed Breuning +4523656790
Lignende jobs
Tandlæge til Børne- og Ungdomstandplejen i Vejle
Specialtandlæge i ortodonti til Tandplejen Vejle Kommune
Er du pædagog? – og vil du være med til at give børn og familier et pusterum? -
Medarbejdere søges til specialpædagogisk arbejde med børn og unge i private hjem
Leder af Specialdaginstitutionen Solen