Tandlæge til almentandpleje i Holbæk Kommunale Tandpleje – Et godt sted at være
Har du lyst til at arbejde med børn og unge, og være med til at forbedre deres tandsundhed, så vil vi gerne have en ansøgning fra dig. Vi er en tandpleje med ca. 56 medarbejdere, der arbejder med afsæt i vores kerneopgave, at fremme den bedste tandsundhed. Vi arbejder med en høj faglig kvalitet og professionelt med sundhedskommunikation i et samarbejde mellem alle faggrupper. Vi har klinikker beliggende i Jyderup, Tølløse og Holbæk by. Vi har et tæt samarbejde med vores Tandreguleringsklinik, hvor der arbejdes der med de nyeste behandlingsmetoder inden for ortodontien.
Vores forestilling om dig er, at du:
- har interesse for børne og ungetandpleje
- har gode kommunikative evner og kan skabe tillid i mødet med børn, unge og deres forældre
- arbejder selvstændigt, struktureret og engageret i opgaveløsningen
- bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde og deler viden med kolleger
- Har interesse for forebyggelse og sundhedsfremmende arbejde
- er struktureret, ansvarsbevidst og mødestabil
- er fleksibel, positiv, energisk og formår at bevare overblikket i pressede situationer
Både nyuddannede og erfarne tandlæger er velkomne til at søge – vi sørger for en god introduktion og mulighed for faglig sparring, så du kan udvikle dig i jobbet.
Vi tilbyder:
- en stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver.
- tæt samarbejde, daglig sparring og videndeling med engagerede kolleger – tandplejere, specialtandlæger, klinikassistenter
- et job med muligheder for at være en aktiv medspiller i udviklingen af Tandplejen
Vi arbejder efter principper fra den anerkendende tilgang samt den motiverende samtale, og lægger derfor vægt på evnen og lysten til at kommunikere med børn, unge og deres forældre.
Vi har både en fast stilling og en stilling som barselsvikar.
Lidt mere om os
Holbæk kommunale Tandpleje varetager tandplejen af 18.000 i alderen 0 til 22 år, herunder tandregulering. Aktuelt er omsorgstandpleje og socialtandpleje til visiterede borgere i kommunen udliciteret og det samme gælder specialtandpleje. Vi forventer at alle opgaver hjemtages i forbindelse med at central tandklinik er klar til indflytning i 2027.
Arbejdssted
Det primære arbejdssted vil være i Tandplejen, enten Jyderup/Tølløse klinikkerne eller klinikkerne i Holbæk by, men du skal være opmærksom på, at der kan være skiftende eller flere primære arbejdssteder inden for Tandplejen i Holbæk.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter dine kvalifikationer.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffe- og børneattester samt referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Ansøgningsfrist og samtaler:
Din motiverede ansøgning, inklusive eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag, skal være os i hænde senest den 12. april. Vi forventer at afholde samtaler den 20. april.
For yderligere oplysninger om stillingen kontaktes konstitueret overtandlæge Kirsten Dynes Møller, tlf. 72 36 35 77.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere tandlæge jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 23 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lene Hynscht +4572366016
Lignende jobs
Tandklinikassistenter til Holbæk Tandpleje – almentandpleje og tandregulering
Klinikassistenter til tandregulering på Nørrebrogade i Københavns Kommune