Klinikassistent til børnetandpleje i Fredensborg Kommune
Tandklinikassistent / børnetandpleje / sundhedsfremme / forebyggelse
Vi søger en barselsvikar for klinikassistent, der brænder for at arbejde med børn og unge i et meningsfyldt job med sundhedsfremme og forebyggelse som vision.
Tandplejen i Fredensborg er en moderne tandpleje med 25 medarbejdere fordelt på to klinikker i henholdsvis Kokkedal og Humlebæk. Vi servicerer ca. 11.000 børn og unge mellem 0-21 år, ca. 130 borgere i omsorgstandplejen og ca. 20 borgere, der er visiteret til socialtandplejen. Tandreguleringen varetages i et fælles tandreguleringscenter i Helsingør Kommune.
Vi arbejder i teams med en høj grad af selvstændighed, med høj faglig kvalitet og i et samarbejde med alle faggrupper. Vi lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Et barselsvikariat på fuld tid pr. 1.1.26 svarende til 37 timer om ugen
- Arbejdet vil fortrinsvis være behandling af børn og unge 0-21 år. Arbejdstiden er som udgangspunkt dagligt kl. 7.45 – 15.15, en enkelt dag om måneden fra kl. 9.45– 17.15. Tandplejen holder lukket i påsken, fem uger i skolesommerferien og i efterårsferien.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
Hvad vi ønsker af dig som vores kommende kollega:
- Du er uddannet klinikassistent.
- Du kan lide at arbejde med børn, unge og forældre, og du i fællesskab med kollegerne bidrager til arbejdsglæden i en travl hverdag.
- Du er kvalitetsbevidst, omsorgsfuld og initiativrig og med et godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for klinikassistenter mellem HK Kommunal og KL samt principperne i Ny Løn.
Tandplejen indhenter reference fra tidligere ansættelse samt offentlig straffe- og børneattest ved evt. ansættelse.
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er d. 20.11.25
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 25.11.25 ml. kl. 12-15.
Tiltrædelse 1.1.26
Vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte klinikassistent og TR, Janne Bek Thiesen på 70807547 eller overtandlæge Pernille Koch på tlf. 29648034.
Ansøgningen vedhæftes eksamensbevis, CV og andre relevante bilag.
Læs mere om Tandplejen på https://www.fredensborg.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/tandplejen
Vi glæder os til at høre fra dig.