Teamleder til Facility Management – Property i Nordsjælland
Teamleder til Facility Management – Property & Soft Services
Placering er hos vores kunder Nordsjællands Politi, Danmarks Fængsler og Anklagemyndigheden
Vil du stå i spidsen for et engageret team og sikre en stabil, professionel Facility Management‑drift hos nogle af Danmarks mest samfundskritiske myndigheder?
Som teamleder hos Coor Service Management får du en central rolle i den daglige drift på vores kunders lokationer i Nordsjælland. Du arbejder tæt sammen med både medarbejdere og kunder og har ansvar for, at serviceleverancerne lever op til kontrakten, den aftalte kvalitet og de høje sikkerhedskrav.
Stillingen kombinerer ledelse, drift og koordinering i et miljø, hvor struktur, samarbejde og ordentlighed er afgørende.
Om stillingen
Som teamleder er du daglig leder for vores Property & Soft Services‑team. Du har ansvar for mennesker, drift og kvalitet og fungerer som bindeled mellem medarbejdere, driftschefen, kundechefen, kundens brugere og kundens daglige ordregiver.
Du refererer til senior driftschefen og indgår i et tæt samarbejde med øvrige teamledere på Sjælland.
Dine primære ansvarsområder:
Ledelse og samarbejde
- Daglig personaleledelse af medarbejdere på forskellige lokationer
- Gennemførelse af månedlige 1:1‑samtaler og årlige PU‑samtaler
- Planlægning og afholdelse af teammøder
- Onboarding og oplæring af nye medarbejdere
- Understøttelse af et stærkt One Coor‑mindset
Drift og koordinering
- Sikre stabil, serviceminded drift i overensstemmelse med kontrakt og SLA
- Overvågning og opfølgning på opgaver i FM‑systemer
- Koordinering af opgaver, leverandører og kørsler i tæt dialog med kunden
- Sikre korrekt bemanding, ferieplanlægning og vikardækning
- Efter behov og nærmere aftale, deltage i relevante kundemøder sammen med driftschefen
Kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler og korrekt brug af værnemidler
- Gennemføre og følge op på risikoobservationer
- Sikre dokumentation, egenkontrol og kvalitet i leverancerne
- Medvirke ved interne og eksterne kvalitetskontroller
Systemer og dokumentation
- Arbejde struktureret i Coors systemlandskab
- Sikre korrekt registrering af timer, fravær, opgaver og dokumentation
- Vedligeholde relevante drifts‑ og personaledokumenter
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med personaleledelse, gerne fra en drifts‑ eller serviceorganisation
- Trives i en rolle med ansvar, koordinering og mange snitflader
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Er tydelig, anerkendende og løsningsorienteret i din ledelsesstil
- Har gode IT‑kundskaber og erfaring med digitale arbejdsværktøjer
- Har kørekort (kategori B)
Kompetencer og krav
- Du behersker engelsk i både skrift og tale
- Du har indsigt i drift og økonomi
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en håndværksmæssig baggrund eller udpræget teknisk snilde
- Du har teknisk flair – særligt inden for ejendomstekniske installationer
- Du er serviceminded og trives med tæt kundekontakt
- Du har gode IT‑kundskaber og erfaring med digitale arbejdsværktøjer, herunder Microsoft Office‑pakken og smartphones og andre programmer
Sikkerhedskrav
For at blive ansat skal du kunne PET‑sikkerhedsgodkendes. Sikkerhedsgodkendelsen forudsætter bl.a., at du har boet i Danmark i mindst 7 år, alle personer over 18 år med bopæl på din adresse vil indgå i kontrollen.
Coor modtager ikke oplysninger fra undersøgelsen, men godkendelsen er et krav fra kunden. Vi kan ikke tilbyde dig ansættelse før du er sikkerhedsgodkendt
Vi tilbyder
- En nøgleposition på en samfundsvigtig kontrakt
- Et selvstændigt lederjob med stor indflydelse på hverdagen
- Tæt samarbejde med kompetente kolleger og ledelse
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads præget af ordentlighed, samarbejde og respekt
- Der stilles gulplade firmabil til rådighed til tjenestekørsel
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: 1. maj 2026, men vi forbeholder os retten til at lukke stillingen tidligere, hvis den rette kandidat findes
- Vi modtager kun ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem
- Vi forventer, at du orienterer dig om Coor forud for en eventuel samtale
- Personligheds- og færdighedstest kan eventuelt blive anvendt mellem første og anden jobsamtale
Hos os er det menneskene, der gør forskellen
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden.
Oprettet 26 marts og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet