Teamleder til Økonomi og Regnskab

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S logo · Gentofte ·
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S / controlling / budget / regnskab / Fuldtid / Fuldtid

Har du solid erfaring inden for controlling, budget og regnskab – og lyst til at stå i spidsen for et økonomiteam, der bidrager direkte til den grønne omstilling?

Du bliver en nøgleperson i Økonomi og Regnskab, som arbejder tæt sammen med direktøren og resten af ledelsen. Du vil være faglig sparringspartner og drivkraft for teamet – og du bidrager selv til, at opgaverne løses korrekt og rettidigt.

Om Gentofte Gladsaxe Fjernvarme
Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S (GGF) er et serviceselskab ejet af Gentofte og Gladsaxe kommuner. Selskabet blev stiftet i 2018 og varetager planlægning, udbygning og levering af fjernvarme til borgere og virksomheder.

Vi beskæftiger omkring 70 medarbejdere, der hver dag bidrager til en stabil, miljøvenlig og fremtidssikret varmeforsyning – og en grønnere fremtid for vores lokalsamfund.

Som fjernvarmeforsyning arbejder vi efter ”hvile-i-sig-selv-princippet” i overensstemmelse med varmeforsyningsloven. Det betyder, at vi hverken tjener eller taber penge på fjernvarmevarmen – udgifter og indtægter balancerer fra år til år, og det er afgørende, at vi altid sikrer gennemsigtighed i varmeforsyningens regnskaber.

Stillingen
Som teamleder for Økonomi og Regnskab bliver du en del af virksomhedens ledelseslag med reference til direktøren. Du får fagligt ansvar for et mindre team, der arbejder tæt sammen om den daglige økonomistyring, controlling, budgetlægning og rapportering.

Du bliver en central spiller i en organisation i vækst, hvor fjernvarmenettet udbygges betydeligt frem mod 2030. Det kræver både overblik, præcision og evnen til at fortsat at udvikle effektive arbejdsgange.

Dine opgaver

  • Tage det faglige ansvar og koordinere opgaver både i Økonomi og Regnskab og mellem teamet og resten af organisationen.
  • Udarbejde og følge op på drifts- og anlægsbudgetter, forecasts og økonomiske analyser.
  • Kvalitetssikre takster, anlægsregnskaber og priseftervisninger.
  • Sikre løbende økonomisk overblik og bidrage til ledelsesrapportering.
  • Optimere processer og arbejdsgange i Økonomi og Regnskab.
  • Yde økonomisk sparring til ledelse og samarbejdspartnere.
  • Samarbejde med revisorer, konsulenter og kommunale økonomiafdelinger.
  • Understøtte strategiske beslutninger med økonomisk indsigt.

Dine kvalifikationer

  • Relevant økonomisk uddannelse – fx cand.oecon., cand.merc., HD(R) eller lignende.
  • Erfaring med budgetlægning, priskalkulation og regnskabsopfølgning.
  • Gerne erfaring fra forsyningsbranchen eller offentlig/kommunal virksomhed.
  • Stærk til at arbejde struktureret med data, processer og analyser.
  • Gode kompetencer i Excel og forståelse for ERP-/økonomisystemer.

Dine personlige egenskaber

  • Struktureret og analytisk med sans for detaljer.
  • Selvstændig, ansvarsbevidst og vant til at drive økonomiske processer.
  • Motiverende og tillidsvækkende i samspil med dine kollegaer.
  • Tager naturligt det faglige lederskab og går forrest i opgaveløsningen.
  • Samarbejdsorienteret og kommunikerende på tværs af fagligheder.
  • Nysgerrig og forandringsparat – ser muligheder frem for begrænsninger.

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle – gerne med baggrund fra kommunal økonomiafdeling eller forsyningsvirksomhed – og du motiveres af at skabe struktur, indsigt og retning i økonomiske processer.

Du forstår værdien af samarbejde og samspillet mellem økonomifunktionen og organisationens øvrige aktiviteter.

Den ideelle kandidat er en detaljeorientret, selvstændig, ansvarsfuld og ordentlig person med øje for helheden, der arbejder struktureret og fokuseret, og som også formår at uddelegere og prioritere opgaverne.

Vi tilbyder dig

  • en spændende faglig rolle med stort ansvar og synlighed.
  • en uformel og samarbejdsdrevet kultur med høj faglighed.
  • mulighed for at præge økonomiske processer og strategiske indsatser.
  • en stilling med både stabil drift og udviklingsmuligheder.
  • kompetente kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor trivsel og dialog vægtes højt.
  • en organisation med en vigtig rolle i den lokale grønne omstilling.

Løn og ansættelse
Gode ansættelsesvilkår i henhold til gældende kommunale overenskomster samt attraktiv pensionsordning.

En dagligdag med en god work-life balance, mulighed for frokostordning, motionsrum, frugtordning m.m.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.

Interesseret?
Lyder stillingen som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til:

Nordic Headhunting, Strandvejen 171, 2900 Hellerup
Liselotte Schwanenflügel
+45 27 20 27 35
lsj@nordicheadhunting.dk

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Liselotte Schwanenflügel.

Jobbet er placeret i Gentofte kommune, Region Hovedstaden.

Oprettet 11 februar og udløber 11 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Liselotte Schwanenflügel robertcolemanlsjbennetttommyhannah01@nordicheadhuntingsimpsonolsonklein.dk +4527202735

Lignende jobs