Tekniker til Fjernvarme i Brabrand
Er du erfaren inden for vedligehold af tekniske anlæg samt tilhørende ledningsnet, og har du lyst til at være med til at sikre forsyningssikkerhed døgnet rundt? Så er du måske vores nye tekniker til Transmission.
Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for energi, varme og genbrug med en ambition om at skabe gevinster for klimaet, vores kunder og bysamfundet. Det betyder, at vi vedligeholder vores tekniske anlæg, så vi kan opretholde en høj forsyningssikkerhed, samtidig med at vi sikrer den mest effektive forsyning til gavn for både kunder og miljø.
Du bliver en del af vores team Transmission i Fjernvarme, som til daglig sørger for en sikker og grøn varmeforsyning til vores 60.000 kunder i Aarhus. Teamet består af 14 engagerede medarbejdere med bred faglig ekspertise inden for vores anlæg og ledningsnet. Sammen vedligeholder og udbygger vi vores ledningstracé på 2.300 km under asfalten i Aarhus og omegn.
Dine opgaver og succeskriterier
Som tekniker vil dine arbejdsopgaver spænde bredt – fra dagligt vedligehold af anlæg, ledningsnet og tilhørende bygninger til mere tekniske opgaver, afhængigt af din erfaring. Du fungerer som udekørende tekniker og har selvstændigt ansvar for egne vedligeholdelsesopgaver. Du sætter en ære i at optimere driften og er motiveret for at lære nye områder inden for varmeforsyning.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver omfatte:
- Vedligehold og tilsyn af anlæg inden for givet ansvarsområde samt tilhørende teknik og udstyr
- Kontrol af spædevandsanlæg, trykholdeanlæg, vandbehandlingsanlæg og kemikalieanlæg
- Indsamling og indberetning af driftsdata og vedligeholdelsesopgaver i et elektronisk vedligeholdelsessystem
- Udførelse af nødvendig fejlfinding samt bistand ved reparationsarbejder
- Opdatering af tekniske beskrivelser af anlæggene samt procedurer for arbejdsopgaver
- Deltagelse i lovgivningsmæssige kontrolopgaver
- Vedligehold og tilsyn af oliekedelanlæg
På sigt kan du indgå i en vagtordning cirka hver 5. uge, og der kan forekomme overarbejde i form af aften- og weekendarbejde.
Din profil
Som person arbejder du selvstændigt og løsningsorienteret i samarbejde med kollegaer, kunder og entreprenører. Du tør udfordre status quo og er nysgerrig på at udvikle dig fagligt.
For at få succes i stillingen lægger vi vægt på, at du har:
- En håndværksmæssig baggrund, fx som mekaniker, automekaniker, klejnsmed, industrioperatør/-tekniker eller montør
- Kendskab til oliekedeldrift og eventuelt kedelpassercertifikat er en fordel, men ikke et krav
- Gerne kendskab til varmeforsyning
- Gode danskkundskaber – både skriftligt og mundtligt
- IT-kundskaber, så du kan dokumentere dit arbejde
- Gyldigt kørekort kategori B er en forudsætning, da du vil være mobil medarbejder. Det indebærer, at du har servicebil med hjem og møder direkte ind på arbejdsstederne.
Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en attraktiv stilling med mulighed for at opnå endnu større teknisk indsigt. Vi er en virksomhed med faiklingsmuligheder, som din nærmeste leder understøtter.
Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 18. februar 2026. Vi tager annoncen ned, når det rette ansøgerfelt er fundet.
Du er velkommen til at kontakte teamleder for Transmission, Janus van’t Veen, på telefon 29 63 70 54, hvis du vil vide mere om stillingen.
Forventet tiltrædelse er hurtigst muligt.
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted:
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere industritekniker jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 27 januar og udløber 18 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Janus van’t Veen +4529637054