Teknisk serviceleder til Vejlebroskolen
Teknisk serviceleder til Vejlebroskolen
Da vores nuværende tekniske serviceleder går på pension, søger vi en dygtig og engageret teknisk serviceleder.
Vejlebroskolen er en almindelig folkeskole med 2 - 3 spor. Der går ca. 460 elever på skolen. I alt er der ca. 80 ansatte på skolen. Alle ansatte på Vejlebroskolen bidrager med at skabe den bedst mulige skole og SFO for vores børn.
Den tekniske serviceleder indgår i skolens øvrige ledelsesteam, og har direkte ledelsesansvar overfor en teknisk servicemedarbejder, en kantinemedarbejder og vores team af 7 rengøringspersonaler.
På Vejlebroskolen har teknisk serviceleder opgaven med at:
- Have ansvar for drift og vedligeholdelse af skolens bygningsmasse
- Sikre at tekniske og praktiske opgaver løses effektivt, så aktiviteter på skolen kan forløbe planmæssigt
- Sikre god opgaveløsning og arbejdsmiljø hos det tekniske personale
- Have styr på budgettet og økonomisk overblik
- Overvågning og optimering af energiforbrug
Man indgår desuden i samarbejde med øvrige partnere i Ishøj Kommune som f.eks. de øvrige skoler, kommunale Ejendomme samt Kultur og Fritid.
Vi søger derfor en teknisk serviceleder der:
- Håndterer personaleledelse og drift af skolen
- Har et stort servicegen, og kan lede og fordele opgaverne med et smil
- Har håndværksmæssige kompetencer og har relevante IT - kompetencer
- Er selvstændig og ansvarlig og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Er god til at samarbejde med børn og voksne, og har en anerkendende tilgang til opgaveløsningen
- Er fleksibel og har en venlig tone
Vejlebroskolen tilbyder dig:
- Dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer
- En skole med fokus på trivsel
- En ledelse der bakker dig op
- En afvekslende hverdag
- En skole i udvikling
- Arbejdstøj
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdstiden er dagligt mellem kl. 7.00 – 17.00. Der kan også forekomme aftenarbejde og arbejde i weekender.
Løn og ansættelse i henhold til overenskomst med FOA og Ishøj kommunes forhåndsaftale for tekniske serviceledere.
Har du spørgsmål til stillingen, og ønsker du at se skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Poul Hau Kyndi Laursen eller viceskoleleder Rasmus Bøje på tlf: 43 57 60 90.
Ansøgningsfrist er fredag den 13/2 - 26 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24/2 - 26. Eventuel anden samtalerunde afholdes torsdag d. 26/2 - 26. Har du ikke hørt fra os senest den 16/2 - 26, er du ikke kommet i betragtning til stillingen
Ansættelse er pr. 1. april 2026.
Jobbet er placeret i Ishøj kommune, Region Hovedstaden. Se flere teknisk serviceleder jobs i Ishøj eller Region Hovedstaden.
Oprettet 28 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rasmus Bøje scunninghampatriciavelazquezchristopher3138879@wilsonreevesishoj.dk
Lignende jobs
Teknisk serviceleder til Skolen Ved Skovenudløber snart