Teknisk servicemedarbejder til Egedal Kommunes Idrætsfaciliteter i Stenløse
Vil du være med til at skabe den bedste hverdag for idræt og fritidslivet i Egedal Kommune. Hos Ejendom og byggeri er en af vores kerneopgaver at sikre gode rammer for idræt og fritidslivet, vi arbejder for at fremme fællesskaber og sikre gode oplevelser for alle. Derfor går vi hver dag på arbejde med den ambition at gøre det rigtige med vilje – og dermed yder vi en nærværende og engageret service over for vores mange brugere.
At arbejde hos os
Vi er til stede både dag, aften og weekend for at servicere og løse opgaver, når de opstår, samt for at skabe gode og trygge rammer for aktiviteterne. Vi arbejder på tværs af hele kommunen og sørger for den tekniske drift og klargøring af svømmehaller, idrætshaller, idrætsanlæg og kulturhuse.
Hvad får du?
- Et job, hvor din personlige indsats og dine kompetencer er i spil
- Hvor du er en del af et positivt miljø
- Hvor du omgives af passionerede fritidsbrugere og gode kollegaer
- Hvor du gør en forskel, og det kan mærkes
- Hvor hver eneste dag er forskellig
- Du bliver en del af et engageret teamwork
- Grundig oplæring og løbende uddannelse
- Gode arbejdsforhold og gratis arbejdstøj
- Løn og pension ifølge gældende overenskomst
- Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Servicering af fritidsbrugere, idrætsforeninger og daglige brugere af mange forskelligartede faciliteter og lokaliteter
- Vandbehandling og betjening af det tekniske anlæg i svømmehallerne
- Drift og tilsyn med bygninger, installationer, udearealer og inventar
- Varetagelse af reparationer og mindre vedligeholdelsesopgaver
- Maling af baner, flytning af inventar og opstilling ved arrangementer
- Mindre rengøringsopgaver, herunder maskinvask af halgulv og fjernelse af harpiks
- Klargøring og opstilling af AV-udstyr
- Ad hoc-opgaveløsning
Hvad bringer du med?
- Du er udadvendt og imødekommende, kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Du er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og vagtplan
- Du er pligtopfyldende og arbejder struktureret
- Du bidrager positivt til vores kollegaskab med god energi og et positivt sind
- Du har kørekort til personbil (B)
- Du har teknisk snilde, er praktisk anlagt og ikke bange for at tage fat
- Du har kendskab til IT og digitale værktøjer på brugerniveau
- Du trives ved at arbejde i turnus: dag, aften, weekend (p.t. hver 3. weekend) og evt. helligdage
Ansættelse fra den 1. April 2026 eller hurtigst muligt. Lyder ovenstående som det perfekte arbejde for dig, og tænker du, at vi er et godt match, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
- februar 2026
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 24. februar og 2. runde den 26. februar 2026.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse i Egedal Kommune gøres der opmærksom på, at der gives samtykke til indhentning af børne- og straffeattest.
Vil du vide mere
Så kontakt os – vi fortæller gerne mere om jobbet og hverdagen i Stenløse Idrætsanlæg.
Kontakt halinspektør Klaus Haubroe 72 59 78 13, hvis du vil høre mere om stillingen.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Jobbet er placeret i Egedal kommune, Region Hovedstaden. Se flere teknisk servicemedarbejder jobs i Egedal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 23 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Klaus Haubroe +4572597813