Teknisk servicemedarbejder

Hedensted Kommune logoTeknisk Servicemedarbejder · Hedensted ·

Center for Visitation og Hjælpemidler søger en kollega til Hjælpemiddeldepotet. Har du teknisk snilde, og lyst til en hverdag med både værksted, kørsel og borgerkontakt? Trives du i et job, hvor to dage sjældent er ens, og hvor god service og ordentlighed er en del af kulturen? Så læs videre, måske er det dig, vi leder efter.

Om jobbet og opgaverne

Hjælpemiddeldepotet består af et team på otte kollegaer med forskellige ansvarsområder. Vi hjælper hinanden, dækker ind ved sygdom og ferie, og løfter opgaverne i fællesskab. Det kræver overblik, selvstændighed og lyst til en alsidig hverdag.

Du arbejder både på depotet og ude hos borgerne, og opgaverne spænder bredt:

  • Levering og afhentning af hjælpemidler.
  • Rengøring og klargøring af hjælpemidler.
  • Reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler.
  • Registrering og dokumentation i fagsystemet Cura.

Du er Hjælpemiddeldepotets ansigt udadtil, og har daglig kontakt med borgere, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du møder mennesker med respekt, ro og i øjenhøjde.

Vores forventninger til dig

Du arbejder struktureret, har hænderne skruet rigtigt på og besidder samtidig gode administrative kompetencer. Fagligt er du enten håndværker eller uddannet inden for lager og logistik. Du skal kunne læse, skrive og forstå dansk.

Det er en forudsætning, at du har kørekort til kategori B.

Og ja, vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, hvis du vil mærke stemningen, før du søger.

Derudover trives du i en Fajlfri-organisation (www.fajlfri.dk). Du tager ansvar, siger til, hvis noget kan gøres bedre, og du vender ikke ryggen til, når det kræver handling. Hvis du samtidig nyder udsigten på vejen, så passer du godt ind hos os.

Derfor skal du vælge os

Center for Visitation & Hjælpemidler er en stor afdeling med mange fagligheder og stærkt kollegaskab. Du bliver en del af et team med tætte samarbejdsrelationer og høj grad af tillid.

Vi arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og nytænkning af myndighedsrollen, i tæt samarbejde på tværs. Det betyder, at vi lytter, justerer og udvikler – sammen.

Hos os møder du en mangfoldig medarbejdergruppe med bl.a. sygeplejersker, terapeuter, jurister, socialrådgivere, teknikere og mekanikere. Vi tror på, at forskellighed styrker fællesskabet – og løsningerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.

Arbejdsstedet er Hjælpemiddeldepotet, Skolegade 10, 8723 Løsning, ca. 10 minutters kørsel fra motorvej E45.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål

Kontakt leder af Hjælpemiddeldepotet, Ole Hjerrild Johansen på telefon 51 82 24 64, hvis du vil høre mere.

Ansøgning

Send din ansøgning elektronisk via linket nederst.

Ansøgningsfrist er den 30. april 2026.
Vi afholder samtaler løbende, og stillingsopslaget fjernes, når den rette ansøger er fundet.

Om os

Du kan læse mere om Hedensted Kommune på vores hjemmeside Hedensted Kommune.

Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere teknisk servicemedarbejder jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.

Oprettet 14 april og udløber 30 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Ole Hjerrild Johansen +4551822464

Lignende jobs