Teknisk Servicemedarbejder - Svendborg Kommune

Svendborg Kommune logoTeknisk Servicemedarbejder · Svendborg ·
Svendborg Kommune / håndværk / vedligehold / kørekort / Fuldtid / Fuldtid

Distrikt Idræt søger ny teknisk servicemedarbejder!

Vi søger en person med overskud, energi og lyst til at være en del af et stærkt team, hvor hverdagen er fyldt med forskellige opgaver og mange kontaktflader?

Hvem er vi?

Distrikt Idræt består af flere idrætsfaciliteter og foreningshuse i Svendborg Kommune.

Svendborg Idrætscenter er et samlingspunkt for sport, fritid og fællesskab og har dagligt åbent fra kl. 06.00–22.00. Vi drifter bl.a. Svendborg Svømmeland, SG Huset, SfB Huset og Svendborg Idrætshal.

Herudover varetager Distrikt Idræt også driften af Midtbyhallen, Svømmehallen, Høje Bøge Stadion samt flere foreningshuse.

Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for vores mange brugere – og nu søger vi en dygtig teknisk servicemedarbejder til vores team.

Om jobbet

Som teknisk servicemedarbejder er du en vigtig del af driften. Du sikrer, at vores faciliteter fungerer, ser pæne ud og er klar til de mange aktiviteter, der finder sted. Opgaverne er alsidige, og nedenstående liste er derfor ikke udtømmende:

  • Mindre reparationer og vedligehold af bygninger, inventar og tekniske installationer
  • Drift og pleje af udearealer, herunder Høje Bøge Stadion
  • Tjek og test af brandtekniske installationer (DKV)
  • Indberetninger i systemet Dalux
  • Hjælp ved opsætning og nedtagning ifm. arrangementer og aktiviteter
  • En hverdag med frihed under ansvar, hvor du selv planlægger og prioriterer opgaverne

Vi leder efter dig, der…

  • Har en håndværksmæssig baggrund – fx elektriker, tømrer, VVS’er eller ejendomsservicetekniker
  • Har kørekort (kategori B) og gerne BE
  • Er serviceminded og god til at tale med alle typer mennesker
  • Er smilende og imødekommende, og kender betydningen at være ansigtet udadtil
  • Har gode IT-færdigheder og kan navigere i digitale systemer
  • Kan arbejder selvstændigt, handlekraftigt og følger opgaver til dørs
  • Har fysikken til et job med varierede opgaver
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Har et godt humør, og ved at god trivsel er noget alle skal tage ansvar for

Og ikke mindst: Har lyst til at blive en vigtig del af vores team

Vi tilbyder

  • En hverdag, hvor to dage aldrig er ens
  • Frihed under ansvar i planlægning af opgaver
  • En uformel atmosfære med gode kolleger og humor
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Firmamobil og arbejdstøj
  • Stillingen er på 37 timer med skiftende vagter (morgen/aften/weekend) i en 5-ugers turnus
  • Løn og pension efter gældende overenskomst (FOA, lønniveau 27.000–29.000 kr. afhængig af erfaring)

Praktisk info

Du bliver ansat i Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS), Distrikt Idræt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Teknisk servicechef Lars Bursø Rask på telefon 30 17 46 75

  • Ansøgningsfrist: 13. februar 2026
  • Samtaler afholdes: 18. februar 2026 indenfor almindelig arbejdstid.
  • Tiltrædelse: 01. april 2026

Øvrige oplysninger

  • Røgfri arbejdstid: Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden
  • Der vil blive indhentet børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesten er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med HR-afdelingen

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere teknisk servicemedarbejder jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 23 januar og udløber 13 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Bursø Rask +4530174675

Lignende jobs