Timelønnede museumsværter søges til Kolding, Christiansfeld og Skamlingsbanken

Kolding Kommune logoMuseumsmedhjælper · Kolding ·
Kolding Kommune / Ufaglært / kundeservice / formidling / museumsbutik / Fuldtid / Fuldtid

Museum Kolding søger timelønnede museumsværter - til Staldgården i Kolding, Søstrehuset i Christiansfeld og besøgscenteret på Skamlingsbanken.  Jobbet som timelønnet museumsvært indeholder værtsrollen, formidling af stedet og museumsbutik. På Skamlingsbanken indgår desuden cafedrift.

Arbejdssted:

Staldgården, Staldgården 1, 6000 Kolding og/eller

Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld og/eller

Skamlingsbanken, Skamlingsvejen 125, 6093 Sjølund

Arbejdstid:

Varierende. Vi har særlig brug for museumsværter i weekender, helligdage og ferier, men også på hverdage. Du er med til at planlægge, hvilke vagter du tager, og du er derfor i høj grad selv med til at bestemme, hvor mange timer du arbejder om ugen, afhængig af din fleksibilitet og sæsonbelastning. Der er flest vagter fra 1. april - 1. oktober.

Ansættelsestidspunkt:

1.maj eller efter aftale. Der må forventes oplæring i en kortere periode før selvstændige vagter kan gennemføres.

Hvad tilbyder vi:

Du bliver en del af Museum Kolding. Museum Kolding har tre besøgssteder: I UNESCO byen Christiansfeld, Staldgården i Kolding og Besøgscentret Skamlingsbanken.

Museets vision er at skabe fremtidens museum, der vækker nysgerrighed og begejstring for folkets historie. Du kommer til at arbejde sammen med en række meget engagerede kollegaer og bliver en del af en organisation, der er præget af værdiledelse med klangbund i værdierne: begejstring, kompetence og imødekommenhed. Du kan læse mere om museet på www.museumkolding.dk.

Funktioner:

Dine arbejdsdage vil være på en eller flere af museets besøgssteder i Søstrehuset, på Staldgården eller i besøgscenteret på Skamlingsbanken. Her er du museets ansigt udadtil.

Du bliver den første, vores gæster møder i entréen, butikken og caféen. Her sælger du entrébilletter og et udvalg af museumsvarer, byder gæster og turister velkommen og sikrer, at alle får en god oplevelse samt en introduktion til stedets store fortælling. Du bliver en del af et større team af museumsværter.

Kvalifikationer:

  • den gode vært og museets ansigt udadtil
  • venlig og imødekommende
  • salgsmindet
  • du kan tale engelsk, og gerne tysk, i mødet med gæsterne
  • gerne erfaring fra butik og håndtering af kasse.

Hvem er vi:

Museum Kolding er et selvejende statsanerkendt museum med ansvar for nyere tids kulturhistorie i Kolding Kommune. Museet består af de tre fyrtårne og besøgssteder:

  • UNESCO verdensarvsbyen Christiansfeld
  • det nationale samlingssted Skamlingsbanken
  • Staldgården på slotsbanken centralt i Kolding midtby ved siden af Koldinghus.

Museet blev etableret 1. januar 2021.

Løn:

I henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsproces- og frist:

Angiv gerne ønsket/ønskede arbejdssted i din ansøgning, samt en beksrivelse af motivation for at arbejde som museumsværts.

Vi indkalder løbende til samtaler, og rekrutteringsprocessen afsluttes, når den/de rette kandidater er fundet-ansættelsessamtaler forventes afholdt medio april.

Har du spørgsmål til stillingen bedes de sendt på mail til sipal@museumkolding.dk

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding påwww.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

07-04-2026

Kategori

Kultur & fritid

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Simon Pallesen

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere museumsmedhjælper jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 19 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet

Lignende jobs