Timelønnede sundhedsfaglige medarbejdere til Roslunden - demensplejehjem
Vil du gøre en forskel i hverdagen for mennesker med demens ?
Rosenlunden søger faglært personale til sommerferien og som timelønnede.
Har du erfaring med demensområdet, og brænder du for at skabe tryghed, omsorg og livskvalitet for mennesker med demens, så er det måske dig, vi søger.
Vi tilbyder skiftende arbejdstider med dag-, aften- og weekendvagter efter aftale, og timeantallet tilpasses dine muligheder.
Om stillingen
På Rosenlunden arbejder vi ud fra Eden-tilgangen, hvor fokus er på relationer, nærvær, meningsfuld hverdag og respekt for det enkelte menneskes livshistorie.
Som medarbejder hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor beboerne altid er i centrum. Arbejdet indebærer pleje, omsorg og støtte til beboere med demens – med fokus på struktur, genkendelighed og en anerkendende tilgang.
Dine arbejdsopgaver
- Personlig pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers behov
- Støtte til beboernes daglige aktiviteter og trivsel
- Arbejde relationsskabende og personcentreret i tråd med Eden-tilgangen
- Skabe trygge og forudsigelige rammer for beboere med demens
- Dokumentation i Nexus
- Samarbejde med kolleger, pårørende og øvrige faggrupper
- Bidrage til et hjemligt, roligt og værdigt miljø.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
- Har erfaring med eller interesse for demens og personcentreret omsorg
- Har forståelse for og lyst til at arbejde efter Eden-principperne
- Arbejder professionelt, roligt og omsorgsfuldt
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og mødestabil
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Har gode kommunikative evner.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med fokus på livskvalitet og relationer
- En arbejdsplads der arbejder med Eden-tilgangen
- Et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø
- Grundig introduktion og oplæring
- Fleksible vagter.
Rosenlunden, demensplejehjem - dejlige beboere, skønne kolleger og høj faglighed
Rosenlunden er i tre etager med 23 beboere, beliggende midt i Fredericia, tæt på banegården. Vi har tre leve/bo miljøer og arbejder med Eden-tilgangen.
Huset dufter af mad og bagværk, årstiderne skifter og højtiderne fejres. Kort sag – et sted hvor livet leves hele livet.
Nogle medarbejdere har mange års erfaring og har været her længe, mens andre er nytilkomne. Fælles for os alleer en stærk faglig interesse i, at skabe de bedste rammer for vores beboere med demenssygdom.
Rosenlunden skal være et dejligt sted at bo. Derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig både individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som en central ressource for beboerne og lægger stor vægt på et godt samarbejde.
Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever, rengøringsassistent, sygeplejersker, planlægger og plejehjemsleder. Sammen får vi huset til at fungere, og sammen gør vi en forskel for vores beboere.
****Vil du vide mere**
Ønsker du mere information om de enkelte stillinger, er du velkommen til at kontakte os. Gerne i tidsrummet kl. 08.00-15.00. Send gerne en sms og du bliver kontaktet hurtigst muligt.**
- Plejehjemsleder Gitte Lund Rasmussen, 2279 9216.
- Planlægger Karina Bruhn, 6093 2820.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 11. maj 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
4. maj 2026.
Jobbet er placeret i Fredericia kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Fredericia eller Region Syddanmark.
Oprettet 27 marts og udløber 4 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: HR og Organisation +4572106878
Lignende jobs
Vi søger SSH/SSA til aftenhold på Othello Plejehjem i Fredericia
Nattevagt på Plejecenter Østervang, Klovborg
Plejecenter Østervang søger sygeplejerske til vores dygtige team
Social- og sundhedsassistenter i dagvagt til Plejehjemmet Marienlund
Social- og sundhedsassistentudløber snart