Timelønnet afløser
Timelønnet afløser til den rehabiliterende indsats på Kæret Demensdaghjem
Daghjemmet Kæret søger en timelønnet afløser, der kan afløse året rundt på hverdage mellem kl. 08.00 - 15.00.
Vi søger en kollega, der f.eks. tidligere har arbejdet med ældre mennesker eller som gerne vil supplere en anden ansættelse med lidt ekstra timer. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med mennesker med demens på en aktiverende og rehabiliterende måde.
Daghjemmet Kæret i Kjellerup har dagligt 11 borgere, der visiteres til daghjems tilbuddet. Borgerne køres til og fra daghjemmet med Dybkær Specialbusser. Borgere har alle et stort behov for at blive støttet og motiveret til pleje, omsorg, meningsfulde stimuli og aktiviteter. Formålet med daghjem er at støtte borgerne i at opretholde sociale kontakter samt at styrke fysisk og kognitivt funktionsniveau. Der er samtidig ofte behov for at aflaste pårørende. Udgangspunktet for indsatsen vil altid være rehabiliterende, hvor der i fællesskab med borgerne arbejdes med at udvikle og vedligeholde færdigheder.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst til at arbejde med aktiviteter sammen med mennesker med demens
- Har flair for at være sammen med ældre mennesker og har lyst til at snakke med dem og indgå i en aktiv hverdag i Kæret
- Kan varetage praktiske opgaver som fx anretning af mad, oprydning og lettere rengøring
- Er fleksibel og kan arbejde i ferieugerne i løbet af året
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads i hyggelige lokaler
- Gode kollegaer og godt sammenhold, hvor der er plads til kreativitet og humor
- Høj faglighed og medbestemmelse
Daghjemmet Kæret er en del af en samlet daghjemsindsat, der også har lokaler i Silkeborg og Resenbro. Daghjemmet Kæret har et tæt samarbejde med Café Marienlund, der leverer mad til daghjemmet dagligt.
For mere information kontakt da daghjemmet på tlf. 5140 1936 eller leder Benedikte Nygaard tlf. 29 79 72 94.
Ansøgningsfrist 28.04.26.
Jobbet er placeret i Silkeborg kommune, Region Midtjylland. Se flere ssa jobs i Silkeborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 28 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Benedikte Nygaard +4529797294
Lignende jobs
Social- og sundhedsassistent søges til Fuglemosen Plejecenter
Aftenvagter søges – Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedsassistent til Rødegård plejecenter
Sygeplejersker til Kjellerup – vær med til at skabe kvalitet tæt på borgeren