Tjener til eksklusive møder & middage søges til vores største kunde
Brænder du for service på højt niveau – og motiveres du af at skabe professionelle og mindeværdige gæsteoplevelser?
Hos os bliver du en del af vores eksklusive mødeetage “Rooftop” hos vores kunde, hvor vi hver dag byder gæster velkommen til møder, konferencer og middage.
En hverdag med værtskab, samarbejde og høje standarder
Du bliver en vigtig del af vores Meeting & Conference-team, hvor vi sammen skaber professionelle og imødekommende rammer for gæsterne. Din primære base bliver vores Rooftop, men du indgår også i opgaver på tværs af teamet.
I tæt samarbejde med dine kollegaer og køkkenet sikrer du, at hvert arrangement forløber smidigt – fra gæsterne ankommer, til arrangementet rundes af. Her lykkes vi i fællesskab og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Dine opgaver
Du får en alsidig rolle, hvor værtskab, professionel service og tæt samarbejde er omdrejningspunktet. Du vil blandt andet arbejde med:
Værtskab og gæsteoplevelser
- Skabe imødekommende og professionelle gæsteoplevelser
- Tage imod gæster og være både vært og tjener under arrangementer
- Opbygge gode relationer og bidrage til høj gæstetilfredshed
Drift og koordinering
- Klargøre og opsætte mødelokaler og serveringsområder
- Koordinere servering af mad og drikke i tæt samarbejde med køkkenet
- Sikre effektive arbejdsgange under møder, forplejning og events
- Bidrage til en struktureret drift og høj kvalitet i både service og præsentation
Kvalitet og samarbejde
- Sørge for, at mødelokaler og fællesområder altid fremstår præsentable
- Sikre høje standarder for mad, drikke og service
- Bidrage til et positivt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde
Hvem leder vi efter?
Vi leder efter dig, der enten er uddannet tjener eller har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende rolle. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er struktureret, har et godt overblik og tager ansvar for dine opgaver
- Er imødekommende, serviceminded og møder dagen med godt humør
- Er kvalitetsbevidst og har øje for både de små detaljer og helheden
Hvad får du hos os?
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Arbejdstid på hverdage mellem kl. 07.00-22.00 afhængigt af arrangementer – med fri i weekenderne
- Et stærkt team og gode kollegaer, der løfter i flok
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, ansvar og arbejdsglæde
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgskonto, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV til os allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen i teamet snarest muligt – eller efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere tjener jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Irene Vos fowlersarahirenemai.voscarreddie@cgshepherdbrown.dk +4521223641
Lignende jobs
Erfaren tjener søges til Michelin-anbefalede Restaurant Abigail i indre by
Fuldtidstjener søges til BrewPub København
Floor Manager / Selskabsansvarlig – Skovriderkroen, Charlottenlund
OVERTJENER SØGES – Klassisk dansk kro med et nyt nordisk pift