To børnerådgivere til barselsvikariater – Rudersdal Kommune
Brænder du for at møde børn, unge og familier med forskellige baggrunde og behov? Får du energi af at være tæt på indsatserne, følge dem til dørs og sikre, at hjælpen gør en reel forskel?
Så er et af vores to barselsvikariater måske noget for dig.
Om jobbet
Vi søger to børnerådgivere til barselsvikariater i vores psykosociale team. Du kommer til at arbejde med børn og unge i alderen 0-16 år, som har brug for en særlig indsats. Det kan være børn og unge, der har været udsat for vold, mistrives i skole eller fritid, eller mangler stabilitet i hjemmet.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Håndtering af underretninger
- Udarbejdelse af screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser
- Vurdering og iværksættelse af relevante indsatser, herunder støttende indsatser jf. Barnets Lov § 32
- Opfølgning på indsatser i tæt samarbejde med barnet/den unge, familien og udfører
- At arbejde målrettet mod, at familien efter endt forløb kan stå stærkere – gerne med støtte fra netværk og civilsamfund
Inddragelse er en grundsten i vores arbejde. Vi arbejder systematisk med at sikre, at barnets stemme er tydelig og aktiv gennem hele sagsforløbet.
Du bliver en del af et distriktsteam med ca. fem andre børnerådgivere, hvor I sammen håndterer sager fra 2-3 skoler i Rudersdal Kommune. Du får også et tæt samarbejde med sundhedsplejen og PPR, som er tilknyttet de samme skoler.
I hele afdelingen er vi ca. 35 medarbejdere fordelt på modtagelsen, anbringelsesteamet, specialteamet og psykosocialteamet – samt to afdelingsledere og en myndighedschef.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Har lyst og vilje til at skabe gode løsninger for børn og unge i en myndighedskontekst
- Arbejder inddragende og tillidsvækkende
- Er en holdspiller, der bidrager aktivt til fælles opgaveløsning
- Tager medansvar for trivsel og en god stemning i hverdagen
- Kan skabe overblik og arbejde systematisk i en travl hverdag
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – eller har relevant erfaring fra lignende stillinger
Hvorfor vælge os?
- Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- Vi er en stabil medarbejdergruppe
- Vi griner meget og prioriterer sociale aktiviteter – både i og uden for arbejdstiden
- Vi hjælper hinanden og står aldrig alene med svære opgaver
- Vi insisterer på faglig kvalitet, ordentlighed og psykologisk tryghed
- Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og lærer af vores fejl
- Vi tilbyder fleksibilitet, flextid og mulighed for hjemmearbejde
Ansættelsesvilkår
Der er tale om to barselsvikariater på 37 timer om ugen, med opstart enten den 01. april 2026 eller den 01. maj 2026 - eller snarest herefter. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principper for ny løn.
Samtaler afholdes torsdag den 26. februar 2026
Jobbet er placeret i Rudersdal kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialrådgiver jobs i Rudersdal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 januar, opdateret 5 februar og udløber 19 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Gry Tinndahn allenmelissakelly21christinefischergryti@riverabutlerrudersdal.dk +4572684016
Lignende jobs
Bliv rådgiver i Specialteamet – skab de bedste børneliv i Fredensborg Kommune
Vil du gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier?
Sagsbehandlere i Barnets Lov søges til nyopstartet ungeenhed i Furesø Kommune
Engagerede logopæder til vikariater i PPR Ballerup
Socialrådgiver eller socialformidler til forebyggelses- og myndighedsopgaver