To studentermedhjælpere til SUND HR og SUND Økonomi
Vil du have et studiejob, hvor du både lærer en masse, gør en reel forskel og bliver en del af et stærkt fællesskab? Og har du lyst til at arbejde med HR, økonomi og digitale løsninger i praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
SUND HR og SUND Økonomi søger to studentermedhjælpere, som har lyst til at være med til at sikre gode rammer for medarbejdere og gæster på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Stillingerne ønskes besat fra 1. juni 2026 – eller snarest derefter.
Ansvarsområder
Som studentermedhjælper hos os bliver du en vigtig del af hverdagen og får varierede opgaver. Du kommer bl.a. til at:
- Hjælpe og yde god service til fakultetets medarbejdere
- Bidrage til onboarding af nye kolleger
- Oprette brugeradgange og sikre, at medarbejdere har de rigtige digitale rettigheder
- Håndtere gæsteaftaler med danske og internationale forskere
- Understøtte HR-partnere ved udvalgte ansættelser
- Hjælpe med oprydning og opdatering i vores journaliseringssystem
- Være med til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange
Vi tilrettelægger opgaverne, så du får mulighed for at bringe dine interesser og kompetencer i spil – og lære nyt undervejs.
Kvalifikationer
Vi leder efter to studentermedhjælpere, som tilsammen:
- Arbejder struktureret og har styr på detaljerne
- Trives med at arbejde i forskellige digitale systemer
- Har interesse for digitale værktøjer og AI – og gerne erfaring med Excel (kendskab til Forms, Power BI eller Workzone er et plus, men ikke et krav)
- Kan håndtere fortrolige oplysninger professionelt
- Gerne har flair for tal og en grundlæggende forståelse for økonomi og bekendtgørelsesarbejde
- Har lyst til at få praktisk erfaring med HR og/eller økonomi – studieretning er ikke afgørende
- Er imødekommende, service-minded og gode til at samarbejde
- Kan arbejde selvstændigt og tør stille spørgsmål
Arbejdssproget er både dansk og engelsk, så du skal kunne kommunikere på begge sprog – både mundtligt og skriftligt.
Om SUND HR, SUND Økonomi og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
SUND HR og SUND Økonomi er to selvstændige afdelinger, der arbejder tæt sammen om at understøtte ledere og medarbejdere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi løser både administrative og strategiske opgaver og er nysgerrige på, hvordan digitale løsninger kan gøre vores arbejde smartere og mere meningsfuldt.
Du bliver en del af et team med 39 engagerede kolleger, som glæder sig til at tage godt imod dig. De to studentermedhjælpere arbejder tæt sammen, og arbejdstimerne fordeles fleksibelt hen over ugen, så det passer med studiet.
Vi tilbyder fleksible studenterstillinger på et internationalt fakultet og en arbejdsplads med både administrative, praktiske og relationelle opgaver. Du vil få et tæt samarbejde med dygtige og hjælpsomme kollegaer, samt få gode muligheder for læring, udvikling og indblik i HR- og økonomiprocesser. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor trivsel, humor og faglighed er det bærende.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af syv administrative områder samt otte institutter, hvis forskere er førende inden for forskning i medicin, folkesundhed, psykologi, idræt, klinisk biomekanik, klinisk sygepleje, jordemodervidenskab, ergo- og fysioterapi samt audiologi. Fakultetet bedriver forskning for og med samfundet og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. Fakultetet udbyder desuden en tilsvarende vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvis mål er at uddanne sundhedsprofessionelle på internationalt niveau til fremtidens sundhedsvæsen.
I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en nybygget, moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er lavet i lækre materialer og er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner. Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Leder af SUND HR Vibeke Høy Worm på vhw@sdu.dk.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er 29. april kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler 8. maj.
Ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.
Det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Er du interesseret i stillingerne, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensudskrift, hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT.
Du ansættes på 12 timer om ugen i gennemsnit lige så længe dit studie varer.
Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.
Du bedes oplyse om du har/har haft andre deltidsansættelser på SDU og omfanget heraf.
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere studentermedhjælp jobs i Odense eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 29 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Vibeke Høy Worm rvincentkevin04richard28vhw@sduwilliamsfisher.dk
Lignende jobs
En studentermedhjælper søges til Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabel
Studentermedhjælper til Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Institut f
Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab søger en studentermedhjælper
Koordinator til SDU’s internationale omdømmearbejde
Afdelingsleder til SDU Analytics