Togførere til Fredericia eller Aarhus – vil du med på rejsen?
Togførere til Næstved, Kalundborg og København – vil du med på rejsen?
Forestil dig et job hvor du yder service til vores kunder og har ansvar for at de når sikkert frem.
I DSB søger vi lige nu togførere til vores fjern- og regionaltog, som kan være med til at sikre, at de ca. 500.000 mennesker, der træffer et bæredygtigt valg hver dag, når de rejser med DSB, får en god service og kommer trygt og sikkert frem – så vil du med på rejsen?
Sæt kryds i kalenderen d. 20. februar, hvor du kan blive inviteret til informationsmøde om både jobbet og uddannelsen, hvis du går videre i rekrutteringsprocessen.
Derfor skal du blive togfører "Jeg er altid glad, når jeg møder ind på arbejde og når jeg går hjem igen. Som togfører har jeg kontakt med rigtig mange kunder. Jeg finder glæde i at vores passagerer får den bedste service og vejledning på deres rejse. I vores afdeling er vi mange dygtige medarbejdere, der hver dag møder de rejsende i toget, og det er en fornøjelse, at give dem den bedst mulige oplevelse."
Fortæller Karina Lykke Wærnskjold-Theisen, der har været ansat i DSB i 6 år
Få en uddannelse med en kombination af teori og praksis Du starter på en intern uddannelse som varer ca. 3 måneder, og uddannelsesforløbet er en blanding af teoretisk gennemgang som klasseundervisning og kørsel med en praktikindøver.
Da jobbet som togfører er et sikkerhedsklassificeret arbejde, er det vigtigt at du har lysten og evnerne til at sætte dig ind i det teoretiske pensum.
Vi er med dig hele vejen, og inden du selv kan byde kunderne velkommen, skal du bestå en prøve i slutningen af forløbet, der giver dig adgang til at fortsætte som selvstændig togfører.
Læs om DSB som arbejdsplads, vores personalegoder og meget mere HER.
Sådan ser en typisk dag ud En typisk arbejdsdag starter med, at du møder ind på din vagt i din uniform på det arbejdssted, du er tilknyttet.
Du har dagens vagtplan på din telefon, så du ved hvilke ture og tog du skal køre.
Når du er kommet hen til dit tog, forbliver du på perronen for at assistere og informere kunderne. Du orienterer dig og sikrer, at alle kunder er kommet ind i toget, inden du giver besked om at få lukket dørene, så toget kan sættes i gang.
Du kommunikerer løbende med kunderne alt imens du tjekker deres billetter.
Fra højtalerne i toget informerer du også kunderne om skiftestationer og eventuelle ændringer, så de er godt orienteret om deres rejse.
Du holder din pause og frokost i vores personalestuer, hvor du også får hilst på dine kolleger.
Du kontrollerer kundernes billetter i toget, informerer og vejleder kunderne, så de får den bedst mulige oplevelse med DSB. Af og til udskriver du en kontrolafgift.
Skiftende arbejdstider Du har vagter inden for døgnets 24 timer, alle dage, året rundt, og du har i gennemsnit 2 fridage om ugen, hvoraf du har fri ca. hver anden weekend.
Er du en af de togførere, vi leder efter? Som togfører, udfører du et sikkerhedsklassificeret arbejde, og det betyder, at Trafikstyrelsen er med til at sætte kravene til jobbet.
Forudsætningerne for at du kan blive en af vores nye togførere, er at du
- Er fyldt 21 år
- Har et godt syn (du må gerne bruge briller, men ikke være farveblind)
- Kan helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen.
- Har mindst 9. klasses afgangseksamen
- Kan kommunikere på forståeligt dansk i skrift og tale
- Har gode engelsk- og tyskkundskaber
Vores forventninger til dig Vi forventer selvfølgelig, at du som person er åben og imødekommende, og at du yder en rigtig god service og har en konfliktnedtrappende adfærd. Det mærker kunderne, når du f.eks. tjekker, om de har billet til rejsen eller giver information over togets højtalere.
Du evner også at have fokus på sikkerheden, og det betyder meget for dig, at vores kunder oplever en sikker og tryg rejse.
Opstår der konfliktfyldte situationer på perronen eller i toget, bevarer du roen og bruger de værktøjer, du har lært, til at løse problemet bedst muligt.
Du kan lide at arbejde sammen med andre og værdsætter den gode relation, når du samarbejder med bl.a. lokomotivføreren eller driftscentret - det er vigtigt for at få succes i jobbet.
Du trives bedst med vekslende arbejdstider, og du kan sagtens se dig selv arbejde på forskellige tider af døgnet hele året rundt.
Hvem er vi? Du får ca. 500 kolleger. Vi er en mangfoldig afdeling og kommer med forskellige baggrunde – og som har det til fælles, at vi kan lide at gøre en forskel for vores kunder hver dag.
Her er der plads til et godt grin og en stor grad af hjælpsomhed.
I Togpersonale har vi 15 personaleledere, hvor en af dem bliver din nye leder, og så får du også ca. 7.000 kolleger i DSB og ca. 2.000 kolleger i hele togdriften.
Løn- og ansættelsesvilkår Dit arbejdssted bliver enten i Næstved, Kalundborg eller København. Du vil blive bedt om at angive, hvilken lokation du søger til, når du ansøger stillingen.
Du får løn under uddannelsen, og efter bestået uddannelse og helbredsgodkendelse, bliver du ansat som togfører på Jernbaneoverenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund.
Rekrutteringsprocessen Du søger stillingen ved at svare på en række spørgsmål. Som en del af ansøgningsprocessen skal du også udfylde en sikkerheds- og risikoprofil.
Den tager ca. 10 min. at besvare og skal besvares senest d. 15. februar. Besvarelsen er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, så hold øje med en mail fra os.
Hvis du kommer i betragtning til jobbet, indkalder vi dig til et informationsmøde og et kort interview. Informationsmødet afholdes i Høje Taastrup den 20. februar.
Hvis du derefter bliver udvalgt til den videre proces, vil du blive indkaldt til en samtale. Inden samtalen besvarer du en personprofil, som du får tilsendt på mail. Personprofilen bruges som et dialogværktøj til samtalen. Til samtalen vil du blive bedt om at medbringe din straffeattest.
Hvis vi tilbyder dig jobbet, skal du efterfølgende helbredsgodkendelse, og en fastansættelse er på betingelse af, at du bliver helbredsgodkendt af Trafikstyrelsen.
Du kan læse mere omkring helbredsgodkendelsen på Trafikstyrelsens hjemmeside. Du skal også afsætte tid af til uniformsprøvning inden ansættelsen.
Interesseret? Så søg allerede i dag!
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026.
Du kan forvente svar på din ansøgning senest den 17. februar 2026.
Du skal kunne komme til informationsmøde den 20. februar 2026.
Anden runde samtaler vil blive afholdt den 25. og 26. februar 2026.
Hvis du bliver tilbudt jobbet, er der opstart den 1.april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte (telefonisk hverdage kl. 10–12):
- Keld Kramer, 24 68 26 80.
- Lars K. Mortensen, 24 68 66 89.
- Bjarne Jensen, 24 68 44 92.
- Mikkel H Mikkelsen 24 68 98 95
- Jesper Nielsen 24 68 66 92
#LI-SS1
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere togfører jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Keld Kramer sarah53lbartlettwilsondanajob@penawatson-birddsb.dk +4524682680
Lignende jobs
Klargøringsmedarbejdere til S-banen