Tilsynsførende til rengøring i Vildbjerg - Toma Facility
Serviceorienteret tilsynsførende søges
Har du lyst til en ansvarsfuld rolle med fokus på kvalitetssikring hos vores kunder og på at skabe gode rammer for medarbejderne, så de kan levere høj kvalitet? Så er du måske vores nye tilsynsførende.
Vi søger en serviceorienteret og engageret tilsynsførende, der trives med ansvar og samarbejde.
Om stillingen
Stillingen er på 35 timer om ugen og består af 1 times dagligt tilsyn samt 6 timers manuel rengøring. Mødetiden ligger i tidsrummet kl. 14.30–22.00.
Dine vigtigste opgaver
Dine primære opgaver bliver at sikre korrekt bemanding hos din kunde, introducere og instruere nye medarbejdere samt føre løbende tilsyn med arbejdets udførelse. Du skal samtidig sikre, at medarbejderne har en god forståelse for kundens rengøringsbehov. Derudover får du ansvaret for lokationens rengøringsrobotter samt kvalitetssikring af vores service gennem gennemgang og udarbejdelse af kvalitetsrapporter.
Din profil
- Erfaring med rengøring og service – erfaring med tilsyn er en fordel
- Kan håndtere mange forskellige opgaver i en travl hverdag
- Kan skabe et værdifuldt samarbejde med kunden og medarbejdere
- Udadvendt med gode kommunikationsevner
- Serviceminded, struktureret og proaktiv
Vi tilbyder
- En ansvarsfuld stilling, hvor du har mulighed for at gøre en forskel
- Løn i henhold til Tilsynsfunktionæroverenskomsten
- Uddannelse og lederudvikling
- Sundheds- og pensionsordning
Ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Gina Føns Sloth på mail gina.sloth@toma-as.dk
Send din ansøgning med billede og CV hurtigst muligt til job@toma-as.dk, da vi løbende indkalder kvalificerede ansøgere til samtale.
Om Toma Facility Danmark
Toma Facility Danmark er landsdækkende og har ca. 750 dygtige medarbejdere med afdelinger i alle større byer i Danmark. Vi stiller høje krav til kvalitet, bæredygtighed og uddannelse og arbejder seriøst med miljø og arbejdsmiljø.
Vi er medlem af Servicenormen og er ISO 9001-, 14001- og 45001-certificeret samt certificeret inden for Svanemærket rengøring.
I Toma tror vi på klassiske dyder som ordentlighed og ansvarlighed. Vi arbejder hver dag for at give vores kunder en bedre arbejdsdag gennem høj kvalitet, god service og bæredygtige løsninger. Tillid, troværdighed og enkelthed er grundstenene i vores arbejde.
Jobbet er placeret i Herning kommune, Region Midtjylland. Se flere rengøringsassistent, privat jobs i Herning eller Region Midtjylland.
Oprettet 12 december, opdateret 14 januar og udløber 31 januar. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Rengøringsassistent til Vildbjerg - 10 timer/uge