Dygtig Tømrer søges til Renoveringsopgaver i Storkøbenhavn
Vi søger en dygtig tømrer, der har lyst til at være en del af et team, hvor kvalitet og tryghed er omdrejningspunktet. Hos os arbejder vi med hoved- og totalentrepriser på renoveringsopgaver samt service for private i Storkøbenhavn. Vi afleverer først, når detaljerne sidder i skabet – og når kunden føler sig helt tryg hele vejen igennem.
Hvem er du?
• Du har mindst 10 års erfaring i tømrerfaget
• Du har gerne været selvstændig eller vant til at styre dine egne opgaver
• Du er sikker i dit håndværk og stærk i kundedialog
• Du møder folk i øjenhøjde, og du gør det med et smil
• Du arbejder struktureret, løsningsorienteret og kan tage ansvar uden at miste overblikket
• Du trives med frihed, når rammen er klar
Det får du hos os
• Frihed under ansvar – vi blander os, når det giver mening
• Egen servicebil med det nødvendige værktøj (den kører du hjem i)
• Ordentligt værktøj, gode materialer og veltilrettelagte pladser
• Realistiske tidsplaner og opgaver, der er gennemtænkte, før du møder ind
• Gode kolleger, humor i hverdagen og kort vej til beslutninger
• Respekt for din erfaring – vi lytter, når vi planlægger opgaverne
• Mulighed for efteruddannelse, hvis du vil bygge videre på dine kompetencer
• Åben og fair løn, inkl. mulighed for bonus
• Arbejdstid 7–15, 37 timer om ugen – med fleksibilitet til familieliv og aftaler
Hvem bliver du en del af?
Et hold af fagfolk, der tager ordentlighed alvorligt. Vi bygger på kvalitet, gennemsigtighed og et samarbejde, hvor man kan regne med hinanden – både på pladsen og i dialogen med kunden. Der skal være plads til smil, faglig stolthed og en skurvogn, hvor tonen er rar at være i.
Sådan søger du
Send en kort mail til nancy37kontaktchristinahoward@egerbygdunnlewis-wheeler.dk senest 23.12.2025– gerne med et par ord om din erfaring og hvad du trives bedst med i hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet er i Region Hovedstaden i Hvidovre kommune, se flere Tømrer jobs i Hvidovre eller Region Hovedstaden
Oprettet 15 december og udløber 23 december. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anders Eger qhardyandersbrittany98codyramos@batespriceegrbyg.dk +4528707002
Lignende jobs