Dygtig Tømrer søges til Bygningsdrift i Egedal Kommune

Tømrer / Fysisk / Byggeri / vedligehold / svendebrev / bygningsdrift

I Ejendom og byggeri søger vi en dygtig, energisk og serviceminded tømrer med svendebrev til vores bygningsdrift.

Du bliver en del af enheden Bygningsdrift og vedligehold, som har ansvaret for den daglige tekniske drift samt afhjælpende og forebyggende vedligehold af kommunens ca. 230.000 m2 store ejendomsportefølje.

Enheden består af 21 medarbejdere fordelt på forskellige lokationer i kommunen.

Du bliver tilknyttet håndværker teamet med lokation på Rørsangervej i Ølstykke. Arbejdet vil foregå både på faste lokationer og kræve kørsel mellem forskellige adresser i kommunen.

Vi lægger stor vægt på et højt servicegen og en positiv indgangsvinkel til opgaveløsning, da vi først og fremmest er en serviceorganisation, der skal sikre, at brugerne af bygningerne får den bedst mulige oplevelse. Vi går gerne den ekstra mil for den rette løsning.

Vi er i en proces, hvor vi har fokus på opgaverne og servicen over for vores brugere – vi vil gøre det rigtigt første gang, med vilje. Vedligeholdelsesplaner på den lange bane er blandt de værktøjer, vi arbejder aktivt med.

Jobbeskrivelse

  • Selvstændig udførelse af tømrerarbejde
  • Stige- og stilladsarbejde
  • Reparation og udskiftning af døre og vinduer
  • Reparation og udskiftning af nødudgangsbeslag/ABDL-døre
  • Montering af dørpumper
  • Almindeligt vedligehold af kommunens bygninger
  • Tekniske serviceopgaver kan forekomme

Dig og dine kompetencer

  • Du har svendebrev som tømrer
  • Har erfaring indenfor spjældarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • Er præsentabel, imødekommende og serviceminded
  • Har ordenssans og arbejder struktureret
  • Har kendskab til låsecylindre og nøgler (ikke et krav, men en fordel)
  • Trives i et miljø med mange forskellige mennesker og opgaver
  • Straffeattest skal kunne fremvises
  • Børneattest er et krav
  • Almindeligt kørekort kategori B er påkrævet – gerne også B/E

Vi tilbyder

  • Mulighed for at bidrage til verdens bedste hverdag gennem optimale rammer for kommunens borgere, fritidsbrugere og medarbejdere
  • Et fagligt stærkt fællesskab med gode kollegaer og uformel omgangstone
  • Et alsidigt job med stor frihed under ansvar
  • Fleksible arbejdsforhold og kommende flextid
  • Betalt arbejdstøj
  • Relevant kompetenceudvikling

Ejendom og byggeri består af flere afdelinger: byggeafdeling, rengørings-, sikrings-, brand- og forsikringsteam, halpersonale til idrætsanlæg, administration og ejendomsdrift – i alt ca. 90 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til gældende overenskomst (OK 41.01 for Teknisk Service)

Ansættelse hurtigst muligt efter nærmere aftale – senest den 1. januar 2026

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Martin Gøtche Hanssing, leder af Bygningsdrift og vedligehold, på telefon 7259 7074 eller Tonni Hansen, Fagkoordinator, på telefon 7259 7277.

Ansøgningsfrist m.v.
Senest mandag den 10. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 21. november 2025 i uge 47, og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt fredag den 28. november 2025 i uge 48 på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Relevante uddannelsespapirer/beviser, udtalelser m.v. bedes vedhæftet ansøgningen.

Referencer, på minimum to personer, skal kunne fremvises.

Lignende jobs

Se flere Tømrer jobs i Egedal eller hele Region Hovedstaden