Trafikstyrelsen søger barselsvikar til WorkZone kompetencecentret i Danmark

Trafikstyrelsen logoSagsbehandler · København ·
Trafikstyrelsen / esdh / workzone / brugersupport / Fuldtid / Fuldtid

Værdsætter du et spændende job med en stor tværorganisatorisk kontaktflade?

Trafikstyrelsens WorkZone kompetencecenter supporterer styrelses brugere af ESDH-systemet WorkZone og arbejder med at forbedre og effektivisere brugen af systemet. Kerneopgaverne er primært brugersupport, undervisning, dialog med superbrugere og kvalitetssikring.

Kompetencecenteret har stor fokus på digitalisering og optimering af arbejdsprocesser, og arbejder således også med styrelsens fagkontorer for at understøtte optimering af arbejdsprocesser og anvendelsen WorkZone som forretnings- og procesunderstøttende værktøj.

Dine væsentligste opgaver vil være at

  • yde daglig brugersupport til WorkZone brugerne i hele styrelsen
  • opdatere dokumentation og udarbejde vejledninger
  • udføre kvalitetssikring
  • undervisning af nyansatte og superbrugere
  • vidensdeling og dialog med superbrugerne og andre om udnyttelse af WorkZone til at understøtte de daglige arbejdsopgaver bedst muligt
  • deltage i tværorganisatoriske projekter efter behov
  • behandle og udføre systemtilpasninger

Om dig:

Vi forestiller os, at du

  • har viden om ESDH-systemer, gerne WorkZone, og brænder for at arbejde med ESDH som et bærende element i proces- og forretningsunderstøttelsen af den daglige opgavevaretagelse
  • har en baggrund indenfor (eller ønsker) at arbejde i en supportfunktion
  • er udadvendt, opsøgende og serviceminded
  • har teknisk flair og hurtigt lærer nye systemer at kende
  • kan sætte dig i brugernes sted og forstår at omsætte deres ønsker til konkrete løsningsforslag
  • er struktureret og detaljeorienteret og arbejder selvstændigt
  • er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk
  • Det vil være en fordel – men ikke et krav - hvis du har erfaring fra at arbejde i krydsfeltet mellem ESDH og forretningsunderstøttelse.

Muligheder hos os

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med mulighed for et stort personligt ansvar, samt mulighed for at opbygge dine kvalifikationer inden for support, systemadministration m.m. Vi sætter stor pris på høj kvalitet, som i vores optik er betinget af vidensdeling, god kollegial adfærd, samt en hverdag, der giver plads til at pleje relationerne og hobbyerne uden for arbejdspladsen.

Kompetencecentret er placeret i kontoret Luftfart 4, der består flere forskellige teams med i alt ca. 35 medarbejdere med akademikere, administrative medarbejdere og studentermedhjælpere. Kontoret har en bredspektret opgaveportefølje, der udover ESDH-kompetencecentret omfatter passagerrettighedsklager, post- og kørekortsområdet og certifikatudstedelse.

Du vil indgå et lille team af engagerede kolleger, der varetager den daglige drift og udvikling af WorkZone systemet. Vi har i teamet en uformel omgangstone, og der er fokus på at løfte i flok, individuel udvikling og plads til et godt grin.

Trafikstyrelsen som arbejdsplads

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og vores mission er at skabe attraktive rammer for transport på vej, bane og i luften. Styrelsens kerneopgaver på tværs af disse fagområder er regulering, godkendelser og tilsyn. Vi er en åben og udadvendt organisation placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder og forbrugerne.

Vi er ca. 700 medarbejdere inden for forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor din viden og indsats bliver værdsat af kompetente kolleger. Vi vægter faglig kvalitet, vidensdeling og et godt kollegaskab højt.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen som arbejdsplads her: Karriere (trafikstyrelsen.dk)

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen og besættes på kontorfunktionærvilkår. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse fra den 15. marts 2026 eller snarest herefter- med varighed 1 år fra ansættelsen.

Trafikstyrelsen har kontorer på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, beliggende i København ved Dybbølsbro Station.

Lyst til at vide mere?

Du kan få mere at vide om stillingen hos enten kontorchef Line Elikofer på tlf. +45 41392410 eller specialkonsulent Camilla Berthelsen på tlf. +45 41780410

Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår eller Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kan du kontakte HR-partner Bénédicte Neuvecelle på bltn@trafikstyrelsen.dk

Sådan søger du

Send din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer via Trafikstyrelsens

ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest søndagden 5. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 8. Der kan indgå test i rekrutteringsprocessen.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere sagsbehandler jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 21 januar og udløber 5 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Line Elikofer ramirezronnielielpetersmith@wigginstrafikstyrelsenfloresgreen.dk +4541780400

Lignende jobs