Uddannelseskonsulent til fakultetsstaben på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Uddannelseskonsulent med stærke procesledelseskompetencer søges til fakultetsstaben på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) har som et vigtigt fokusområde at understøtte den regionale forankring af medicinuddannelsen i hele Region Østdanmark og bidrage til bestræbelserne i sundhedsreformen. Samtidig er vi også i fuld gang med at implementere kandidatreformen. Derfor har vi brug for en erfaren uddannelseskonsulent med stærke procesledelseskompetencer, som i et tæt samspil med fagmiljøer, samarbejdspartnere og uddannelsesadministrationen på Københavns Universitet kan understøtte dekanatet i udviklingsprojekter, processer og ad hoc-opgaver på uddannelsesområdet.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet er et af Europas største sundhedsfaglige fakulteter. Vi uddanner fremtidens læger, dyrlæger, tandlæger, farmaceuter og folkesundhedskandidater og skaber ny viden til gavn for samfundet. I fakultetsstaben på SUND er vi bindeled mellem dekanat, fagmiljøer, eksterne samarbejdspartnere og universitetsadministration, og vi søger lige nu en dygtig og samarbejdsorienteret kollega til at understøtte fakultetets ledelse på uddannelsesområdet, hvor vi står over for flere store udviklingsprojekter og komplekse processer i de kommende år.
SUND er i gang med at implementere kandidatreformen, og samtidig skal vi understøtte den regionale forankring af medicinuddannelsen i hele Region Østdanmark, hvor vi bl.a. skal udvikle medicinuddannelsen i Køge. Det er store og vigtige projekter, som kræver en tovholder, der kan sikre overblik, struktur, beslutningsoplæg og koordinering med alle relevante aktører. Vi søger derfor en erfaren kollega, som vil få et vigtigt ansvar for at understøtte disse processer og løse andre ledelsesunderstøttende opgaver (fx ledelsesoplæg og efterfølgende implementering) i fakultetsstaben.
Om stillingen
Som uddannelseskonsulent vil du skulle arbejde sammen med mange forskellige samarbejdspartnere og kolleger, da opgaveløsningen kun kan lykkes i et meget tæt samarbejde mellem dekanat, fagmiljøer, samarbejdspartnere og den fælles universitetsadministration.
Du vil derfor få en central rolle i at:
- koordinere udmøntningen af SUNDs vigtige indsats med den regionale forankring af medicinuddannelsen i hele Region Østdanmark
- understøtte dekanatet i den overordnede implementering af kandidatreformen på SUND
- løse diverse ledelsesunderstøttende opgaver i fakultetsstaben.
Du får med andre ord en kernerolle helt tæt på fakultetets ledelse og vil få en bred samarbejdsflade til både fakultetets institutter, eksterne samarbejdspartnere og til den fælles universitetsadministration på Københavns Universitet.
Stillingen er nyoprettet, og der vil være mulighed for at påvirke både udvikling og opgaver afhængigt af kvalifikationer.
Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse og vi forventer, at du:
- har erfaring fra ministerium, styrelse eller større videregående uddannelsesinstitution
- har erfaring med uddannelsesområdet
- har politisk forståelse og trives med at arbejde i processer med mange forskellige aktører
- har et stort overblik og kan skabe struktur i komplekse processer. Fx gennem ledelsesoplæg og efterfølgende opfølgning og implementering
- er god til projektledelse og kan koordinere og facilitere processer
- er proaktiv og kan sikre fremdrift i projekter
- er nysgerrig, samarbejdsorienteret og god til at skabe professionelle relationer på tværs af en organisation
- kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt og kan begå dig på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team i fakultetets stab, hvor du får 25 dygtige og engagerede kolleger fordelt på to enheder. Du bliver ansat i enheden Strategi og Styring. Vi tilbyder en spændende arbejdsdag med varierende og udfordrende opgaver, stærk samarbejdskultur og en uformel omgangstone, og vi prioriterer trivsel og balance mellem arbejde og fritid.
Ansættelsen er på fuld tid og vil afhængigt af kvalifikationer ske som specialkonsulent eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og relevant dokumentation via Jobportalen (klik på ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget), så den er os i hænde senest den 1. marts 2026.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef for Strategi og Styring Allan Birkmose (ponceshelbyerickellylaurenjonesallan.birkmose@sund.kufaulknersmith-mejiaray.dk eller 9350 9257).
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere specialkonsulent jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 5 februar og udløber 1 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Allan Birkmose ponceshelbyerickellylaurenjonesallan.birkmose@sund.kufaulknersmith-mejiaray.dk +4593509257