Uddannelsesvejleder - UngeCenter Brønderslev

Brønderslev Kommune / uddannelsesvejledning / ungevejledning / sociale indsatser / Fuldtid / Fuldtid

Er det dig, vi søger til jobbet som uddannelsesvejleder ved UngeCenter Brønderslev?

Brænder du for at vejlede unge mennesker mod en meningsfuld fremtid?

Har du lyst til at gøre en forskel i unges liv – særligt unge, der har brug for ekstra støtte? Tror du på, at alle unge har styrker og potentialer, der kan foldes ud i de rette rammer?

Har du blik for det tværprofessionelle samarbejde og motiveres du af at skabe meningsfulde vejledningsforløb, der giver unge refleksion, udsyn, mening og mod til at kvalificere deres valg?

Så er du måske vores nye uddannelsesvejleder.

UngeCenter Brønderslev søger en uddannelsesvejleder med tiltrædelse 1. april 2026 i en fast stilling på 37 timer ugentligt.

UngeCenter Brønderslev er en tværfaglig enhed, der er målrettet alle 15 - 29-årige i kommunen. UngeCentret skal bl.a. sikre, at de unge får en sammenhængende helhedsorienteret indsats, som er målrettet uddannelse og job, i det omfang og tempo, som er den rette for den unge. Dette er vores fælles kerneopgave.

I UU Brønderslev er vi otte vejledere, som dækker hele Brønderslev kommune og vejleder unge fra 7. klasse, og indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi har fire vejledere, som har vejledning ude på grundskolerne. Vi har fire vejledere, som står for ungevejledning af 15-17 årige, 10. klasse, FGU, over 18 årige og stu.

Selv om vi ikke alle sidder sammen, er vi ét team, som samarbejder på kryds og tværs, og altid står klar til at hjælpe hinanden.

Vi søger en vejleder til vores Ungevejledning, og dine opgaver bliver blandt andet:

  • Vejledning af 15-17 årige
  • Vejledning og opfølgning på FGU sammen med en kollega
  • Evt. vejledning i Grundskole og specialvejledning i mindre omfang

Vi følger løbende op på, om vores opgaver er rigtig fordelt, så du skal være klar til at påtage dig vejledning indenfor hele området.

Det forventes, at du har mulighed for befordring i egen bil i jobbet.

Vi ønsker:

  • Du har en ressourcefokuseret tilgang til arbejdet med de unge og besidder en stor grad af vedholdenhed og energi
  • Du har lyst til og erfaring med at arbejde med unge, der kan være udfordret fagligt, personligt og socialt.
  • Du har gode kommunikative evner og er motiverende og inddragende i din vejledning
  • Du har et godt overblik, er handlekraftig og er struktureret i dit arbejde.
  • Du har erfaring med og kan samarbejde tværfagligt om de unge både internt og eksternt.
  • Du har vejlederuddannelsen eller er indstillet på at tage den.
  • Du har kendskab til grundskole, ungeområdet og ungdomsuddannelserne.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, tværfaglighed og udvikling
  • En hverdag med stor selvstændighed og mulighed for at præge egne opgaver
  • Et stærkt og engageret team
  • Tæt samarbejde med andre fagligheder både internt og eksternt
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling
  • En organisation i bevægelse – med plads til ideer og initiativ

Praktisk information:

  • Stillingen er på 37 timer ugentlig
  • Arbejdspladsen ligger Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev
  • Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst
  • Ved ansættelse indhentes børne og straffeattest

Yderligere information om stillingen kan fås hos:

Afdelingsleder Anne-Mette Kann på tlf. 99454453 eller 20268991

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2026

Der afholdes samtaler den 26. februar 2026

Oprettet 30 januar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne-Mette Kann +4599454453