Uddannet portør til Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital FM-enheden
FM Portører søger 2 uddannede og engagerede portører til nyoprettede stillinger i forbindelse med udvidelsen af den psykiatriske behandling på Bispebjerg matriklen.
Stillingerne er til besættelse 1. marts 2026 eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med fortrinsvis dagvagt samt arbejde hver anden weekend og udvalgte helligdage.
Som portør på Bispebjerg Hospital vil opgaver og arbejdsområder variere dynamisk i takt med hospitalets behov. Stillingerne tilbyder varierende og alsidige opgaver med mulighed for specialisering, idet du vil være særligt tilknyttet psykiatrien, herunder opgaver i forbindelse med ECT-behandlinger. Mere specifik information om arbejdsopgaver og funktioner kan uddybes ved samtale.
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en moderne serviceorganisation med fokus på godt samarbejde, både internt og eksternt.
FM Portører prioriterer et godt arbejdsmiljø og følger udviklingen inden for portørarbejdsområdet.
Der vil være grundig introduktion ved tiltrædelsen.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi forventer, at du:
• er uddannet portør
• er servicemindet og udadvendt
• er stabil og ansvarsbevidst i samarbejdet med plejepersonalet
• kan arbejde selvstændigt og formidle opgaver og information videre
• har en social og kollegial indstilling og indgår positivt i samarbejdet med kollegaer, ledelse og brugere
• kan handle rationelt og hurtigt i pressede situationer
• er omstillingsparat
• kan gøre dig forståelig på engelsk
• kan anvende PC på brugerniveau
• er indstillet på videreuddannelse til plejeportør og grundlæggende vagt hurtigst muligt
Der er uniformspligt i tjenesten.
Yderligere oplysninger om stillingerne får du hos: Portørchef, Lars Gerhard Hansen, mobiltlf. 2216 0396,
E-mail:juliahilllars.gerhard.hansenscottcoreyelizabethflowers@mckee-carpenterwrightregionhwells.dk
Ansøgningsfrist: 17.02.26. kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt i uge 12 og 13.
Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af ca. 500 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation, vi er en del af selve behandlingen.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere portør jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 3 februar og udløber 17 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lars Gerhard Hansen juliahilllars.gerhard.hansenscottcoreyelizabethflowers@mckee-carpenterwrightregionhwells.dk +4522160396
Lignende jobs
Bispebjerg- og Frederiksberg hospitaler søger 3 portøraspiranter til FM Logistik