Underviser i Billedkunst - Åbn Kunstens Universer i Birkerød

Kulturmedarbejder / Ufaglært / Kreativ / kunst / børneundervisning / pædagogik

At undervise i billedkunst er som at åbne døre til nye universer.
Vil du være med til at videregive din passion for kunst?

Om jobbet

Rudersdal Musik- og Billedskole søger en underviser til to af vores almene billedskolehold for børn og unge. Undervisningen foregår onsdag kl. 15.00 – 17.00 og kl. 17.00 – 19.00 på Kulturcenter Mantzius i Birkerød. Vi forventer at igangsætte yderligere to hold om torsdagen efter sommerferien.

Du bliver en del af et billedskolelærerteam på 4 undervisere, og den samlede stab af musik- og billedskolelærere på 40 medarbejdere. Det er en meget selvstændig stilling, og det er dig, der i dagligdagen har kontakten til elever og forældre. Stillingen indeholder desuden ferniseringer, workshops og forskellige samarbejdsprojekter på tværs af kommunen.

Du forventes at deltage i lærermøder og andre møder.

Om dig og din profil

Du har et højt kunstfagligt niveau samt en relevant uddannelsesbaggrund, og din pædagogiske tilgang til undervisningen er fagligt bredt funderet, således så du formår at motivere og styrke elevernes lyst til læring. Du er i stand til at arbejde med børn med mange forskellige baggrunde og kompetencer og har lyst til at indgå i forskelligartede projekter både internt i musik- og billedskolen og med eksterne samarbejdspartnere fra andre områder i kommunen. Det er en fordel, hvis du har kompetencer inden for keramik.

Om musik- og billedskolen

I musik- og billedskolen ønsker vi at nå bredt ud med vores undervisningstilbud, og samtidig er vi interesserede i at styrke de elever, som virkelig brænder for at gå i dybden med deres kunstneriske udfoldelse. Vi guider eleverne til en større kunstforståelse og har fokus på, at eleverne føler sig velkomne, inspirerede og en del af et fællesskab.

Ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid er i udgangspunktet 7 timer. Start 1. januar 2026 eller snarest derefter, og løn og ansættelsesvilkår er på musikskolelærerlignende vilkår.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag 25. november.