Underviser til personvognsmekanikeruddannelsen
Vil du uddanne personvognsmekanikere og samtidig være med til at udvikle uddannelsen, så den følger den teknologiske udvikling?
På AARHUS TECH søger vi en underviser til personvognsmekanikeruddannelsen. Du er uddannet personvognsmekaniker og har lyst til at dele din viden i klasselokalet og i værkstedet – det er ikke et krav, du tidligere har undervist.
Om jobbet
Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor teori og praksis hænger sammen, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og læring undervejs – også for dig som underviser.
Kompetencecenter for elbiler – trin for trin
AARHUS TECH har fået midler fra den grønne kompetencepulje til at udvikle et kompetencecenter for elbiler. Det betyder, at vi over tid opbygger nye rammer, udstyr og undervisningsformer inden for elbilteknologi. Sammen med dygtige kolleger bliver du en del af den nye satsning på dette nye kompetencecenter.
Du forventes ikke at have særlige kompetencer inden for elbiler fra start.
Du bliver løbende klædt på gennem efteruddannelse, kollegial sparring og praktisk erfaring og vil få mulighed for at bidrage til udviklingen af kompetencecenteret i takt med, at dine egne kompetencer vokser.
Hvem er du?
- Du har en baggrund som personvognsmekaniker
- Du har lyst til at formidle din faglighed og arbejde med mennesker
- Du er nysgerrig på ny teknologi og branchens udvikling
- Erfaring med unge, lærlinge eller foreningsarbejde er en fordel – men ikke et krav
Kvalifikationer
- Du behøver ikke undervisningserfaring
- Har du ikke en pædagogisk uddannelse, tilbyder vi diplomuddannelse i erhvervspædagogik
- Det vigtigste er din faglighed og lysten til at lære fra dig
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder tjenestemandslignende vilkår med attraktiv pension og gode arbejdsforhold.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt.
Kontakt
Uddannelsesleder Jan Halskov Rasmussen, tlf. 29 48 19 09 - mail adam43jhrjanewhiteijohnson@calhounaarhustechgreen-howardcarr.dk.
Ansøgningsfrist
25. februar 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende – send gerne i god tid.
AARHUS TECH opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere automekaniker jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 28 januar og udløber 25 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jan Halskov Rasmussen adam43jhrjanewhiteijohnson@calhounaarhustechgreen-howardcarr.dk +4529481909