UX-designer med UI-kompetencer i København

Digitaliseringsstyrelsen logoUX Designer · København ·
Digitaliseringsstyrelsen / IT / UX-design / UI / brugertest / Fuldtid / Fuldtid

Vil du være med til at designe ny funktionalitet og forbedre brugeroplevelsen i Digitalt Samtykke? Så er du måske vores nye UX-designer i Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder. Vi kan tilbyde en arbejdsplads i hjertet af København og en stilling i et velfungerende kontor, hvor vi prioriterer at hjælpe hinanden.

Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder Vores kontor har ansvaret for at forvalte og løbende udvikle samfundskritiske it-løsninger til borgere, erhvervslivet og offentlige myndigheder. Vi er fx ansvarlig for MitID Erhverv, NemLog-in, Digital Fuldmagt og Digitalt Samtykke. Det er tjenester med millioner af brugere, som sikrer, at borgere samt offentlige og private organisationer let kan anvende digitale løsninger i hverdagen.

Vi er cirka 50 engagerede medarbejdere i kontoret, og vores uddannelsesbaggrunde spænder bredt fra UX-designere til it-arkitekt og statskundskab. Vi lægger vægt på både fagligt og socialt sammenhold og prioriterer blandt andet fælles frokoster og vidensdeling.

I din hverdag bliver du en del produktteamet for Digital Samtykke, men du kommer til at samarbejde med resten af kontoret, vores udviklingsteam og mange andre.

Du kan også deltage i Digitaliseringsstyrelsens netværk for brugerinddragelse og UX, der samler styrelsens medarbejdere med baggrund indenfor UX- og servicedesign.

Dine arbejdsopgaver Du vil overordnet komme til at arbejde med design og videreudvikling af Digitalt Samtykke på baggrund af konkrete behov hos slutbrugere af løsningen. Mere konkret vil dine arbejdsopgaver være:

  • Planlægge og gennemføre brugertests hos borgere og medarbejdere, så vi får indsigter i, hvordan vi kan gøre brugeroplevelsen i løsningen bedre
  • Designe brugerrejser, flows, sprog og UI-mockups, der danner grundlag for ændringer af Digitalt Samtykke
  • Samarbejde med vores eksterne udviklingsteam, der står for den tekniske udvikling af Digitalt Samtykke
  • Samarbejde med UX-kollegaer fra andre kontorer for at sikre sammenhæng og gode brugerrejser på tværs af Digitaliseringsstyrelsens it-løsninger

Om dig Lyder det som noget for dig? Vi leder efter dig, der har en relevant akademisk uddannelse indenfor user experience design, fx cand.it, og har nogle års erfaring fra en lignende stilling.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Du brænder for at sætte brugeren i fokus og bliver motiveret af at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder
  • Du kan planlægge og gennemføre forskellige typer af brugertest og brugerundersøgelser
  • Du kan udarbejde mockups, prototyper og designs for komplekse brugerrejser
  • Du er erfaren bruger af prototypeværktøjer, fx Figma
  • Du har erfaring med designsystemer, fx Det Fælles Designsystem
  • Du har kendskab til offentlig forvaltning og sagsbehandling

Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. maj 2026.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter gældende AC-overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Plaschke på telefonnummer +45 41 78 60 72 eller mail campbellchristopherchrplperkinsjoe@digstsmithmathews.dk. Send Christian en SMS eller læg en besked, så ringer han dig op.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. februar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 9 og 10.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere ux designer jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 26 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Christian Plaschke campbellchristopherchrplperkinsjoe@digstsmithmathews.dk +4541786072

Lignende jobs