Værkmester i Planlægningselementet, Aalborg – Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Tømrer · Aalborg ·
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / Fysisk / Byggeri / flyvedligeholdelse / planlægning / koordinering / Fuldtid / Fuldtid

Er du motiveret for kompleks teknisk sagsbehandling og produktionsforberedelse, og har du erfaring med vedligeholdelse af fly og komponenter? Har du lyst til nye udfordringer? og prøve en stilling hvor høj teknisk faglighed er i højsædet? Så har du mulighed for at bringe din faglighed i spil, samtidig med at du udfordrer og dygtiggør dig igennem spændende arbejdsopgaver og kompetenceudvikling.

Om os

Vedligeholdelsesområde Aalborg gennemfører vedligeholdelse på helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse. Du får i alt 360 kolleger, der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi er 22 medarbejdere i Planlægningselementet, som er fordelt i tre teams, der har ansvaret for planlægning og koordinering af vedligeholdelsesopgaver på både fly og komponenter.

Vi er en unik arbejdsplads, hvor der skal leveres høj kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse og dokumentation.

Vi vægter et højt fagligt niveau, og vi værdsætter det sociale miljø på arbejdspladsen, som baseres på tryghed, tillid og gensidig respekt. Sikkerheden er en naturlig del af hverdagen.

Du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Du har som regel fleksible arbejdstider, så du også kan få privatlivet til at balancere. Din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden.

Om stillingen

Værkmester i Planlægningselementet er en nøglefunktion i driften og udviklingen af vores produktion på vores Helikopterværksted. Stillingens hovedfokus er at levere produktionsteknisk støtte til MH-60 Seahawk vedligeholdelsesopgaver.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Bidrage til langtidsplanlægning med baggrund i projektplaner fra interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Behandling og oprettelse af vedligeholdelsesordrer og meddelelser for mere komplekse og erfaringskrævende opgaver, samt støtte modtagelse og visitering af øvrige vedligeholdelsesordrer.
  • Udsøgning af relevant dokumentation og udarbejdelse af arbejdsanvisninger med arbejdskortsystem til støtte for produktionsopgaver.
  • Sikre tilgængelighed af materialer og udstyr til værkstedets daglige drift.
  • Bidrage med optimering af produktionen og processerne med særlig fokus på investeringer i produktions- og procesudstyr, samt ressourcebehov.
  • Bidrage til udredning af afvigelser i produktionen og til rapportering af hændelsesforløb.
  • Løbende samarbejde med andre myndigheder og bidrage til overordnet planlægning samt løsningsforslag til fremtidige vedligeholdelsesopgaver.
  • Løbende samarbejde med respektive værkstedsledere for at sikre en kvalitativ løsning af opgaverne og nå de opstillede deadlines.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og møder kan forekomme.

Om dig

Vi forstiller os at du har en håndværksmæssig baggrund og gerne erfaringer med fly- og komponentvedligeholdelse, og de særlige krav der er i relation hertil.

Vi opfordrer til at kandidater med Flymekanikerbaggrund søger stillingen.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Vedligeholdelsesområde Aalborg arbejder i rammen af DKMAR 145, og vores arbejdsprocesser følger anvisninger beskrevet i MOE.

Erfaring med SAP PM er en fordel. Hvis der er delelementer inden for SAP PM du har behov for at styrke, så sørger vi naturligvis for det i forbindelse med din kompetenceudvikling.

Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk i skrift og tale.

Det forventes at du bidrager til at skabe positive rammer for samarbejde, og kan skabe gode relationer både internt på værkstedet og til vores eksterne kunder.

Du har evnen og viljen til at arbejde inden for et højt fagligt specialiseret område, hvor vi også vil give dig muligheden for løbende uddannelse relateret til dine arbejdsopgaver.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Helikopter Planlægningselementet overværkmester Torben Skrejborg på tlf. 2555 2778, eller Chef PLAN Major Torben Madsen på tlf. 4116 1834.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 30. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere tømrer jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.

Oprettet 10 marts og udløber 30 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Torben Madsen micheleyorkjillacosta00105254@burchsmithmil.dk +4532665585

Lignende jobs