Vagtplanlægger til OK-Fonden Vonsildhave
Vil du være med til at skabe tryghed, struktur og gode rammer for både medarbejdere og beboere?
På OK-Fonden Vonsildhave søger vi en vagtplanlægger, der med faglighed og overblik kan sikre en stabil og velfungerende hverdag – til gavn for både medarbejdere og de mennesker, vi er sat i verden for.
Om Vonsildhave
Vonsildhave er et privat plejehjem drevet af OK-Fonden i samarbejde med Kolding Kommune.
Vi bor i naturskønne omgivelser og har:
- En stor og levende café
- Et engageret beboer- og pårørenderåd
- Mange frivillige, der bidrager til fællesskaber og gode oplevelser.
Vi arbejder målrettet med faglighed, stærke relationer og en kultur, hvor tillid, ordentlighed og trivsel er bærende.
Din hverdag hos os
Som vagtplanlægger bliver du en vigtig del af vores drift og et kendt ansigt for medarbejderne.
Hos os får du:
- Tæt og synlig ledelse, der er tilgængelig i hverdagen
- Løbende sparring og faglig dialog
- Hurtige beslutningsveje og klare rammer
- Et omsorgsfuldt arbejdsmiljø med fokus på stabile beboerforløb.
Hos os står du aldrig alene – vi løfter i fællesskab og hjælper hinanden godt på vej.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Har solid erfaring med vagtplanlægning (vi bruger systemerne Min Tid og Nexus) og kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
- Er uddannet SOSU-assistent
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også i komplekse situationer
- Bidrager aktivt til fælles løsninger og vægter et godt humør i tæt kontakt med både kolleger og beboere
- Brænder for et miljø præget af nærvær, respekt og faglig kvalitet
- Trives i et job, hvor samarbejde og selvstændighed går hånd i hånd
- Varetager den direkte kontakt med medarbejderne om løbende ønsker til deres vagtplan
- Håndterer øvrige opgaver, såsom bestilling af beklædning til medarbejdere samt udarbejdelse af introduktionsprogram til nyansatte.
Om OK-Fonden
OK-Fonden er en non-profit omsorgsorganisation med plejehjem, hospice, psykiatriske botilbud og seniorboliger fordelt over hele landet. Vi arbejder ud fra ønsket om, at livet skal leves – hele livet. Det betyder, at beboernes livskvalitet, selvbestemmelse, relationer og hverdagsglæde er i centrum.
På Vonsildhave bestræber vi os på at skabe et miljø præget af hjemlighed og nærvær, og vi har en helhedsorienteret tilgang til omsorg – både for beboere og medarbejdere.
Det praktiske
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge efter aftale.
Du er velkommen til at kontakte chef Diana Galthen Madsen på telefon 21 79 75 67 eller mail dima@ok-fonden.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi afholder samtaler løbende, og ansættelse er hurtigst muligt.
Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Kolding eller Region Syddanmark.
Oprettet 19 marts og udløber 26 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Diana Galthen Madsen +4521797567