Sagsbehandlere søges til nyt Team Aktivitetsparate i Vallensbæk

Sagsbehandler, Kommunal / beskæftigelsesreform / socialrådgivning / tværfagligt

Vallensbæk Kommune søger to engagerede og fagligt stærke sagsbehandlere til et nyoprettet team; Team Aktivitetsparate og Sygemeldte.

Med det nye team tager vi hul på implementering af den nye beskæftigelsesreform med bl.a. færre målgrupper og større frihed til at tilrettelægge indsatserne med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov.

Om stillingen

Du får en unik mulighed for at være med til at udvikle den nye beskæftigelsesindsats med fokus på de borgere, der er i en sårbar situation – hvad enten der er tale om aktivitetsparate eller sygemeldte borgere.

Det er vores opgave at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret rådgivning og sagsbehandling.

Vi vægter holdbare planer med klare mål og delmål med afsæt i borgerens ressourcer, for at sikre en rød tråd i borgerens forløb. Det er derfor vigtigt, at du formår at bevare overblikket og samtidig formår at sikre flow og virksomhedsrettet fremdrift i borgerens forløb.

Du bliver en del af et team, hvor vi har et klart fokus: at hjælpe flere borgere ud af ledighed og i lønnede timer. Som nævnt er vi midt i en udviklingsproces, hvor vi tilpasser vores arbejde i lyset af den nye beskæftigelsesreform. Selvom forandringer er på vej, står én ting fast – vores kerneopgave er at støtte borgerne i at fokusere på ressourcer og muligheder.

Vi tilbyder et engageret, tværfagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling – hvor vi lægger vægt på god energi, viljen til at gøre en forskel for borgerne og et tæt samarbejde i hverdagen.

Opgaverne i Team Aktivitetsparate og Sygemeldte omfatter ud over aktivitetsparate borgere og borgere på sygedagpenge også Ungeløftet, personlig assistance og handicapkompenserende foranstaltninger.

Om dig

Vi forstiller os, at du har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller kommunalt uddannet, og vi lægger vægt på, at du har en solid og bred erfaring fra beskæftigelsesområdet – især inden for teamets faglige områder.

Du skal trives i en mindre og meget dialogbaseret organisation, hvor vi lægger vægt på at se muligheder frem for begrænsninger hos borgerne.

Det er samtidig vigtigt, at du trives i forandringer og har lyst til at være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats.

Derudover skal du være struktureret, ansvarsbevidst og være god til at bevare overblikket. Vi forudsætter, at du har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner – gerne også på engelsk.

Endelige forventer vi, at du har solid IT-forståelse og datadisciplin - gerne med erfaring i KMD Momentum.

Vi tilbyder

  • En mindre arbejdsplads, hvor vi i kraft af dygtige og fleksible kolleger kan levere gode løsninger for borgerne.
  • En fleksibel arbejdsplads med en sund balance mellem arbejde og fritid samt et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og en positiv tilgang til opgaverne vægtes højt.
  • Gode pendlermuligheder med DSB Erhvervskort og fx kun 19 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård.
  • Mulighed for transport med S-tog, bus og vores nye Letbane

Vi har benene solidt plantet på jorden og støtter hinanden, hvis noget brænder på.

Du kan læse mere om vores organisation og vores forventninger til dig i vores medarbejdergrundlag her:

Medarbejder- og ledelsesgrundlag | Vallensbæk Kommune

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse snarest muligt og er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans V. Jensen på telefon 47 97 44 43 / 61 83 09 02 eller Faglig koordinator Camilla Petersen på telefon 47 97 44 64.

Ansøgningsfrist

Sidste frist for ansøgning er onsdag den 19. november 2025.

Vi forventer at holde første samtalerunde mandag den 24. november og anden samtalerunde onsdag den 26. november.

Send din ansøgning via Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte både ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag.