Varevogns-chauffører med kørekort B søges til MidtTransport, Servicecentret, Hospitalsenh...
Varevogns-chauffører søges til Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, MidtTransport med tjenestested på Regionshospitalet Gødstrup. Stillingerne er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingerne er fuldtidsstillinger på 37 timer i gennemsnit pr. uge.
Om MidtTransport
I MidtTransport løser vi transportopgaver for regionens akuthospitaler, de psykiatriske hospitalsafdelinger, hospitalsapoteket og praktiserende læger. Vi transporterer alt fra udstyr til medicin, post/pakker, blodkomponenter, blodprøver og patologiske prøver. Vi varetager også særlige transporter internt i regionen samt til/fra andre regioner.
Vi er et stærkt hold bestående af ca. 70 chauffører og 10 administrative medarbejdere, der vægter godt kollegaskab og godt arbejdsmiljø. MidtTransport har yderligere afdelinger i Aarhus og Viborg. Denne stilling har fast tjenestested i Gødstrup, hvorfra kørslerne primært udgår. Vi har et tæt samarbejde på tværs af lokationerne.
Om stillingerne
Arbejdsopgaver:
- Afhentning af blodprøver hos praktiserende læger i Region Midt med kørsel fra Regionshospital Gødstrup
- Servicering af kunder med direkte og/eller personlig levering
- Transport og håndtering af post/pakker, hospitalsudstyr, medicin, dialyse, prøver, blod m.m. i faste ture
- Vedligehold af biler, såsom bilvask, rengøring m.v.
- Der kan forventes enkelte arbejdsgange op og ned ad trapper.
Kvalifikationskrav og formelle krav:
- Grundlæggende geografisk kendskab til den vestlige del af Midtjylland
- Erfaring med brug af IT-værktøjer som f.eks. GPS, PDA og smartphone
- Kørekort B
- Gerne erfaring med tempererede transporter
- Evne til at tale, læse og skrive dansk.
Vi forventer, at du:
- Tilgår udfordringer med en positiv indstilling og har drive og lyst til at finde de bedste løsninger for vores samarbejdspartnere
- Er fleksibel, mødestabil, serviceminded og kan overholde en til tider stram tidsplan
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar, men også trives i samarbejde med kolleger
- Trives med skiftende arbejdstider – dog i dagtimer senest til kl. 18
- Har en god omgangstone og en positiv attitude.
- Er omstillingsparat og fleksibel, når opgaverne kræver det.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet, herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, informationer, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Der er ansat ca. 550 medarbejdere i Servicecentret.
Vi er de medarbejdere, der får hospitalet til at fungere bag kulisserne, uanset om det handler om teknik, hjælpemidler, rengøring, forplejning, indkøb, transport, flytning af patienter, håndtering af senge, logistiske opgaver eller drift af komplekse anlæg.
Servicecentret er en uundværlig del af hospitalets drift, fordi vi understøtter de kliniske enheder. Det gør vi ved at sikre, at alle tekniske og servicemæssige aspekter fungerer optimalt, så vores læger og sygeplejersker har de bedste forudsætninger for at give hospitalets patienter den bedst mulige behandling.
Det særlige ved os er bredden i vores opgaver og kompetencer. Vi er mange specialister og faggrupper, der arbejder på tværs af hospitaler og afdelinger. Kombinationen af specialiseret viden og praktisk kunnen gør os i stand til at løse både de store komplekse udfordringer og små akutte opgaver, der holder hospitalet kørende.
Det er ikke os alle, der har direkte kontakt med patienterne, men vores arbejde handler om patienterne. Når tingene i kulissen fungerer, mærker patienterne det ikke, men de mærker det straks, hvis noget ikke fungerer.
Derfor er vi drevet af ansvarlighed, kvalitet og samarbejde. Vores mål er at skabe sikre og funktionelle rammer, så patienter, pårørende og personale føler sig trygge.
Vi mener, at godt håndværk, faglig stolthed og en kultur med åbenhed og hjælpsomhed er afgørende for, at vi sammen med resten af hospitalet lykkes med at skabe et sundhedstilbud med høj faglig kvalitet og sammenhæng, hvor vi altid sætter patienten først.
Servicecenteret har funktioner på alle matrikler i Hospitalsenhed Midt.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her: www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest ved eventuel ansættelse. Der anmodes også om fremvisning af straffeattest. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, MidtTransport i Viborg.
Du vil referere til teamleder i Viborg.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Michael Bach Sørensen på tlf. 51737221.
Din ansøgning
Send din ansøgning med oplysninger om uddannelse og erfaring elektronisk senest søndag den 12. april 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes 20.-22. april 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere vareudbringning jobs i Viborg eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Stine Torp Nejsum +4578442050
Lignende jobs
Varevogns‑chauffør med koordinatorfunktion og kørekort B søges til MidtTransport i Gødstrup
Serviceassistent – medarbejder søges til Servicecentret, Regionshospitalet Silkeborg