Medarbejder til Vejgaard Ungdomsklub i Aalborg
Vejgaard Ungdomsklub er en del af Ungdomsskolen i Aalborg, UngAalborg, og arbejder med fritidsaktiviteter for unge i alderen 13–19 år med fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber i et mangfoldigt og positivt miljø.
Klubben har åbent mandag, torsdag og søndag kl. 19.00–21.30 og holder til i Omnihuset ved Filstedvejen Skole.
Vejgaard Ungdomsklub er en hyggelig klub med skønne unge mennesker, hvor man glæder sig til at komme på arbejde, og hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på klubbens aktiviteter. Hverdagen byder blandt andet på klubaftener med bagning, spil, hyggesnak og fodbold i vores tilknyttede hal – samt mulighed for aktiviteter uden for klubaftenerne, såsom ture ud af huset og planlægning og afholdelse af arrangementer for og med de unge.
Vi forventer, at du:
- har en positiv indstilling til arbejdet med unge og møder dem med nysgerrighed, engagement og gå-på-mod
- er god til at skabe relationer og hurtigt kan indgå i fællesskaber med unge, også når deres interesser adskiller sig fra dine egne
- bidrager aktivt til en tryg og positiv stemning – både blandt de unge og i personalegruppen
- er proaktiv og har lyst til at deltage i og igangsætte aktiviteter og arrangementer sammen med de unge
- har interesse for spil, leg og aktiviteter i forskellige former – gerne med flair for gaming, sport eller kreative udfoldelser (dog ikke et krav)
Tidligere erfaring med børn og unge eller pædagogisk arbejde er ikke et krav, men en fordel.
Fakta om stillingen
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Du skal forvente at have en ugentlig vagt i klubben - hvor du, sammen med dine kollegaer, er ansvarlig for aktiviteterne i klubben, derudover er der timer til personalemøder. Normen er i alt 117 timer årligt.
Du er velkommen til at kontakte klubansvarlig Christoffer Batsberg på mobil 60124493 eller mail pattersonjesuschri07x4allendana@taylorungaalborgmoore.dk, eller teamleder Marianne Andreasen på mobil 93520924 eller mail stacey65mariannebergerbrandon@andersonlewisungaalborg.dk ved spørgsmål.
Ansøgningsfrist: Søndag den 22. februar 2026
Samtaler: Onsdag den 25. februar 2026 i Vejgaard Ungdomsklub, Filstedvejen 10B, 9000 Aalborg.
Løn efter gældende overenskomst med BUPL.
Der er gensidig prøvetid de første tre måneder.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Jobbet er placeret i Aalborg kommune, Region Nordjylland. Se flere klubmedarbejder jobs i Aalborg eller Region Nordjylland.
Oprettet 30 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marianne Skaarup Andreasen +4593520924