Vejleder til optagelseskontoret - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Vejleder til optagelseskontoret hos NEG Online - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Bliv en del af NEG Online - vores afdeling for online uddannelser. Eleverne kan læse merkantile grundforløb EUD, EUX, EUS til butik, handel og kontor og nu også HF- enkeltfag.
Jobbet er ikke et traditionelt vejlederjob, hvor elever booker tid og kommer forbi kontoret til en studievejledersamtale. Du bliver den, der skal gribe og følge op på tilmeldinger og henvendelser fra potentielle elever. Du skal skabe kontakt, så kommende elever får søgt ind på rette uddannelse. Samtidig skal du sikre, at administrationen har alle de oplysninger, der skal til for, at eleven kan optages.
Vi søger en udadvendt, opsøgende og proaktiv vejleder
· Du har allerede en baggrund som vejleder, ideelt set med merkantile uddannelser eller HF
· Du skal trives med en meget omskiftelig hverdag med telefoner, mailopfølgning, meritvurderinger, afkortning og optagelsessamtaler. Vægten er på opgaver omkring optaget af elever - ikke på traditionel gennemførelsesvejledning
- Du er udadvendt og trives med at tage initiativ og ringe til eleverne
- Du er systematisk og forstår vigtigheden af en god datadisciplin.
Dine opgaver bliver blandt andet...
· Aktivt at sikre optaget ved at ringe til og følge op på potentielle elever, der har tilmeldt sig eller vist interesse via kontaktformular på hjemmeside eller kontakter skolen på telefon, herunder vejlede om uddannelsesmuligheder, hjælpe dem trygt gennem ansøgningsprocessen (og kunne guide potentielle elever til at søge via optagelse.dk)
· Sikre at eleven opfylder adgangskravene, har adgangsgivende eksamen, har uddannelsesklip m.m. samt sikre, at eleven har forståelse for uddannelsen og uddannelsens krav
· Afdække grundlag for og vurdere eventuel merit og længde af uddannelsesforløb, og udarbejde realkompetencevurderinger på EUD elever
· Løbende opdatere og eksportere liste med elever, der skal starte den kommende uge (vi har holdopstarter hver uge – året rundt)
· Undervejs i uddannelsen bistå med at vurdere perspektivet i skifte af uddannelsesretning for elever, der ønsker det, bistå med at vurdere perspektivet i, om en elev har gavn af en ny start på uddannelsen og bistå med at vurdere perspektivet i færdiggørelse af uddannelsen for elever, der er udfordrede på studieaktiviteten
· Bistå med administrative procedurer
· Evt. passe telefonen uden for normal kontortid. Åbningstiden er dagligt 8-20 hverdag 10-20 weekender.
Vi forestiller os, at du
- Er god til at skabe tillid og relationer gennem samtaler
- Er systematisk, og har sans for at dokumentere og holde styr på processer
- Har flair for IT og kan navigere sikkert i en række digitale systemer og skifter ubesværet mellem dem
· Du er vejlederuddannet eller har tilsvarende kompetencer opbygget gennem erfaring.
Vi tilbyder
- En fast stilling på fuld tid i et dynamisk online miljø
- En central rolle, hvor du gør en forskel for elevernes uddannelsesstart og forløb
- Et engageret team af kolleger og et tæt samarbejde på tværs af organisationen
- En arbejdsplads i udvikling, hvor online uddannelse er i fokus
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 7.4. 2026 kl. 8.00.
- runde samtaler holdes 13.4. 2026, og 2. runde den 20.4. 2026.
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1.6. 2026
Hør mere om jobbet hos optagelsesvejleder Anne Kaltoft på mail: akal@neg.dk, tlf. 61938667 eller uddannelsesleder Michael Jensen, mail: micj@neg.dk, og tlf. 23493952.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007.
Der er mulighed for delvist at arbejde hjemme i den normale kontortid (og du skal ikke at være på skolen, hvis du har telefonvagt).
Søg jobbet
Send din ansøgning med bilag via følgende ansøgningslink: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=FEC0F108A2E0B422C1258DBE00307A4B
I din ansøgning er vi interesseret i, at du beskriver:
· Hvordan du arbejder proaktivt med opfølgning på henvendelser
· Hvordan du overholder datadisciplin og registrering
· Din fleksibilitet i forhold til arbejdstider
Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Du kan læse mere om NEG – Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser på www.neg.dk
Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere uddannelses- og erhvervsvejleder jobs i Holbæk eller Region Sjælland.
Oprettet 18 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne Kaltoft icoffeyakalkeith54@hendrixnegwatson-ruiz.dk +4561938667