Vejleder til Ungeindsatsen og UU Norddjurs

Norddjurs Kommune logoUddannelses- og Erhvervsvejleder · Norddjurs ·
Norddjurs Kommune / uddannelsesvejledning / karrierelæring / tværfagligt samarbejde / Fuldtid / Fuldtid

Vejleder til Ungeindsatsen og UU Norddjurs
Brænder du for at vejlede unge mennesker mod en meningsfuld fremtid?

Har du lyst til at gøre en forskel i unges liv – både dem med benene solidt plantet på uddannelsesstien og dem, der har brug for vejledning til at gå en anden vej? Tror du på, at alle unge har styrker og potentialer, der kan foldes ud i de rette rammer?

Har du blik for det tværprofessionelle samarbejde og motiveres du af at samskabe meningsfulde skole- og vejledningsforløb, der giver unge refleksion, udsyn, mod og mening til at kvalificere deres valg efter grundskolen?

Så er du måske vores nye uddannelsesvejleder!

Om stillingen og indsatsen
Ungeindsatsen og UU i Norddjurs Kommune søger en engageret og relationel vejleder primært til vejledning af unge under 18 år.

Du vil:

  • Arbejde med uddannelsesvejledning og karrierelæring for unge i alderen 7. kl. -18 år
  • Have særligt fokus på unge med behov for en supplerende skole- og vejledningsindsats
  • Indgå i tæt samarbejde og samskabelse mellem skole- og vejledningsaktiviteter med afsæt i Sammenhængende Plan for skole- og vejledningsindsatsen i Norddjurs Kommune
  • Have fast tilknytning til en primær grundskole i samarbejde med en vejlederkollega, en heldagsskole, FGU og samarbejde om indsatser i jobcenterregi.

Vi arbejder styrkebaseret og relationelt og tror på, at unge blomstrer i meningsgivende fællesskaber samt i mødet med voksne, der ser dem, tror på dem og skaber muligheder sammen med dem.

Om Ungeindsatsen og UU i Norddjurs
Ungeindsatsen og UU er én samlet indgang for unge fra 7. klasse til 29 år samlet i et hus med flere funktioner: vejledere, sagsbehandlere på beskæftigelse og myndighed, mentor, kontaktpersoner og bostøtte.

Vi arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og koordineret – med udgangspunkt i den unges håb, drømme og potentialer. Målet er, at alle unge får mulighed for uddannelse, job og et selvstændigt liv.

Ungeindsatsen og UU holder til i moderne lokaler centralt i Grenaa, men som vejleder er man ofte ude ved skoler, ungdomsuddannelser og andre samarbejdspartnere.

Primære arbejdsområder

  • Uddannelses-, og karrierevejledning i grundskolen – både almen- og specialklasser
  • Tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale og ledelse om skole- og vejledningsaktiviteter
  • Fokus på at følge de unge videre i forlængelse af deres grundskole med særligt fokus på unge 15–17 år uden uddannelse eller beskæftigelse

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for tværprofessionelt samarbejde og trives i en kultur præget af fællesskab, udvikling og ordentlighed
  • Samskaber med unge, kolleger og samarbejdspartnere og ser den unges stemme som central
  • Er nysgerrig, anerkendende og arbejder med fokus på muligheder frem for begrænsninger
  • Er vedholdende, tålmodig og skaber trygge, respektfulde relationer til unge og deres forældre
  • Kan facilitere gruppeforløb og tage ledelse i undervisningsrummet
  • Har vejlederuddannelsen – eller lyst til at tage den
  • Har erfaring med uddannelsesvejledning – gerne med unge i udsatte positioner
  • Kan motivere og inspirere unge i forskellige livssituationer
  • Har kendskab til ungdomsuddannelser og indsatser for unge som går en anden end den lige vej
  • Trives med både selvstændigt ansvar og tæt teamsamarbejde
  • Er struktureret, opsøgende og god til at bygge relationer – også på tværs af faggrænser

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, tværfaglighed, udvikling og samskabelse
  • En hverdag med stor selvstændighed og mulighed for at præge egne opgaver
  • Et stærkt og engageret team
  • Tæt samarbejde med andre fagligheder – internt og eksternt
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling
  • En organisation i bevægelse – med plads til idéer og initiativ

Praktisk information
Stillingen er på fuld tid (37 timer pr. uge)
Arbejdssted: Primært Ungeindsatsen og UU i Grenaa men ofte ude på skoler og uddannelsesinstitutioner
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ved ansættelse indhentes: Børne- og straffeattest

Norddjurs Kommune ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: den 22. februar 2026
Samtaler afholdes: den 25. februar fra kl. 12 (sæt allerede kryds i kalenderen – hvis du bliver inviteret)
Opstart: senest den 1. april 2026

Vil du vide mere?
Kontakt Michael Thinggaard Rasksen, Vejleder på telefon 23 33 16 62
Karina Dittmer, Leder af Ungeindsatsen og UU på telefon 21 24 86 62 eller
Sophie Dybvad, Uddannelsesvejleder og Faglig koordinator uddannelsesvejledning på telefon 24 60 82 91

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Jobbet er placeret i Norddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere uddannelses- og erhvervsvejleder jobs i Norddjurs eller Region Midtjylland.

Oprettet 3 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Dorthe Hedeager Mikkelsen +4529365618

Lignende jobs