Vi opnormerer! BUC er i rivende udvikling og søger en ny sundhedsadministrativ kollega i ...
Er du klar til en spændende og alsidig hverdag, hvor du både kan bruge dine administrative og kommunikative evner? Vi søger en kollega til teamet i Større Børn i Hillerød, der brænder for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien.
Hvem er vi? Ambulatoriet for større børn, B393 i Hillerød
Vi er et dedikeret team, der lige nu består af 3 lægesekretærer og 24 behandlere, der arbejder i teamet for børn i alderen 9-14 år, som har psykiske udfordringer. Vores mål er at skabe en tryg og respektfuld ramme for både patienter og pårørende, og vi gør det med stort engagement. Vi mener ligeledes, at en sund dosis humor kan gøre en forskel i hverdagen. Du vil samtidig blive en del af den store administrative gruppe på matriklen, hvor vi holder fælles sekretærmøder og sociale aktiviteter.
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 90 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer tilknyttet hver deres matrikel med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
Hvad er din rolle
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen, når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed de møder, når de træder ind på vores matrikel, og det er din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer der gør, at forløbene ikke strander.
Dine opgaver vil blandt andet være
- Booking og koordinering af aftaler i Sundhedsplatformen
- Besvarelse af telefoner fra både patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
- Diverse sekretariatsopgaver, som holder hjulene i gang.
- Registreringsopgaver i Sundhedsplatformen
Hvem er du?
- Du skal være uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
- Du er venlig og imødekommende. Du gør dig umage med at få samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn/unge samt forældre til at fungere godt
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og have et godt overblik
- Du skal ligesom os være fleksibel og kunne håndtere både travle og rolige dage
- Du tænker "vi" fremfor "jeg" og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- Et grundigt introduktions- og oplæringsprogram
- Mentorordning
- Spændende og meningsfulde arbejdsopgaver
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
- Muligheder for personlig og faglig udvikling
- En sekretærgruppe, hvor vi støtter hinanden og skaber fællesskab
- Et godt arbejdsmiljø med plads til både seriøsitet og humor
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du klar til at gøre en forskel for vores familier og i den samlede administrative
gruppe – så glæder vi os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Anette Andersen, tlf. 23 41 11 17.
Ansøgningsfristen er den 22.02.26 og ansættelsessamtaler finder sted Onsdag den 25. februar 2026 om eftermiddagen.
Vi ønsker os en ny kollega per 1. april 2026, men vi venter gerne på den rette.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk
Jobbet er placeret i Hillerød kommune, Region Hovedstaden. Se flere lægesekretær jobs i Hillerød eller Region Hovedstaden.
Oprettet 2 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anette Andersen ngonzalesanette.andersen.07zmillerpgarcia@navarrocortezregionh.dk +4523411117
Lignende jobs
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger lægesekretær/koordinator, Hillerød
Lægesekretær/SAK til Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet – Glostrup
Specialpsykolog til ungdomspsykiatrisk ambulatorium B395 i Hillerød
Bliv sygeplejerske på B103 – åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge
Læge til børne- og ungdomspsykiatri (ambulatorium)