Vi opnormerer! Dygtige pædagoger søges til Søbæk Have

Socialpædagog · Holbæk ·
Holbæk Kommune / pædagog / botilbud / sociale forhold / Fuldtid / Fuldtid / Weekend

Hos os får du faglig udvikling, stærke kollegaskaber og meningsfulde møder – hver eneste dag!

Vi søger nemlig dygtige og hjertevarme pædagoger til vores botilbud. Stillingerne er på 37 timer ugentligt med opstart 1. april 2026 eller snarest muligt – og har du lyst til færre timer, finder vi selvfølgelig også en løsning på det.
Du er meget velkommen til at søge alene – eller sammen med en god kollega, hvis I drømmer om et stærkt makkerskab i nye rammer.

Vi søger pædagoger til faste rul i vores afdelinger på Søbæk Have hvor du vil indgå i skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.

Vi opnormerer og har ledige stillinger i flere afdelinger, og søger derfor:
* 4 pædagoger til 18BC, som er §107+§108. Her er målgruppen personer med moderat funktionsniveau samt en moderat psykisk funktionsnedsættelse.
* 1 pædagog til hus 20, som er §105/85. Målgruppen har et moderat til lavt kognitivt funktionsniveau og en støttekrævende adfærd.
* 2 pædagoger til 22+24, som også er §105/85. Målgruppen har et moderat til lavt kognitivt funktionsniveau og en støttekrævende adfærd.
For alle stillinger kan det omfatte udadreagerende eller selvskadende adfærd
Alle beboere bor i egne lejligheder med adgang til fællesarealer, og vi yder støtte døgnet rundt – der er tilknyttet vågen nattevagt.

Hvem er vi?

Vi er et døgntilbud for voksne borgere i alderen 18–90+ år med betydelig og varig nedsat funktionsevne – fysisk, psykisk eller en kombination.
Vores arbejde tager udgangspunkt i:
* Serviceloven §§ 85/83, 107 og 108
* Sundhedsloven § 138
* Almenboligloven § 105

Vores borgersyn:

Vi arbejder for, at beboerne kan leve aktive, trygge og selvbestemte liv, fyldt med fællesskab og udvikling. Vi lytter, lærer og løfter sammen. Vi anerkender og værdsætter borgerens perspektiver. Det gør vi gennem et tæt samarbejde mellem socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsatser. I vores tværfaglige teams sætter vi relationer, medinddragelse og individuelle mål i centrum.

Dine kommende kollegaer siger:
"Søbæk Have er en spændende arbejdsplads, med mange fagligt dygtige medarbejdere. Her er et stort potentiale for udvikling, og samtidig mulighed for egen personlig og faglig udvikling. Her er plads til at være den du er, da vi er et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sparrer med hianden, og også kan være uenige - professionelt!"

Hvad får du hos os?

• Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret miljø
• Et meningsfuldt arbejde med en spændende og mangfoldig målgruppe
• En hverdag fyldt med fællesskab, humor, støtte og god kollegial sparring
• Synlig og nærværende ledelse
• Et trygt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor trivsel er noget, vi skaber sammen
• Velfungerende MED/TRIO-samarbejde med AMR og TR
• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Ny Løn

Vi leder efter dig, der…

• Er uddannet pædagog – både nyuddannede og erfarne er meget velkomne
• Har lyst til at arbejde tværfagligt med en sårbar og kompleks målgruppe
• Kan skabe tillidsfulde relationer og kommunikere roligt, tydeligt og respektfuldt
• Bevarer overblik og ro i uforudsigelige situationer
• Er samarbejdende, ansvarlig og nysgerrig på faglig udvikling
• Har både et pædagogisk og sundhedsfagligt blik i opgaveløsningen
• Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer
• Kender til KMD Nexus og FSIII – eller er klar på at lære det
• Bidrager til et godt arbejdsmiljø og tager dit gode humør med på arbejde

Klar til at søge?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte teamleder Kristine Skov-Langfeldt (tlf. 7236 9855) eller teamleder Stella Mikkeløv (tel. 72363079) for en uforpligtende snak.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026

Samtaler afholdes den 19. februar 2026 på botilbuddet Søbæk Have, Søbæksvej 30, 4450 Jyderup.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Jobbet er placeret i Holbæk kommune, Region Sjælland. Se flere socialpædagog jobs i Holbæk eller Region Sjælland.

Oprettet 13 januar og udløber 15 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Kristine Skov-Langfeldt +4572369855

Lignende jobs