Vi søger en engageret medarbejder til vores grøntrum i køkkenet på Rigshospitalet.
Har du lyst til at have indflydelse på, at vi kan producere mad i høj kvalitet og hvor grøntsagerne lægger fundamentet for produktionen?
Du får ansvaret for at bestille varer, planlægge dagens arbejde og klargøre grøntsager sammen med dine kollegaer. Du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag.
Vi samarbejder og arbejder på tværs af afdelinger. Det betyder, at du også vil få mulighed for at hjælpe kollegaerne i den kolde produktion – fx med pakning af mad.
Dine kvalifikationer:
- Erfaring med håndtering og klargøring af grøntsager
- IT-kyndig og gerne med kendskab til Master Cater og E-smiley
- Selvstændig og rutineret i varebestilling
- God til at arbejde i et team og tage ansvar
Vi tilbyder:
- Et godt samarbejde i et team på fire medarbejdere
- Gode arbejdsrammer og ansvar for eget område
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på arbejdsmiljø og kompetenceudvikling
- Fleksibilitet og samarbejde på tværs af afdelinger
Vi lægger vægt på:
- Erfaring fra storkøkken (ikke et krav)
- Fokus på kerneopgaven – vores patienter
- At du er serviceminded og en god kollega
- At du bidrager til en glad hverdag, trivsel og et godt arbejdsmiljø
- At du kan tage fat, har let til smil og er systematisk i din tilgang
- At du har ordenssans og høj hygiejnestandard
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. juni.
Arbejdstiden ligger på nuværende tidspunkt mandag-fredag i tidsrummet kl. 06:00–16:00, arbejdstid aftales nærmere til samtalen. Der kan forekomme arbejde på helligdage og i weekender.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og kvalifikationer.
Kontakt og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kristine Stensgaard Ploug på tlf. 21709376 eller på e-mail: kristine.stensgaard.ploug@regionh.dk
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket.
Ansøgningsfrist: mandag den 6. april 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Om os:
Rigshospitalets Centralkøkken på Blegdamsvej har ansvaret for at tilberede velsmagende og målrettet mad til ca. 800 patienter. Det er en stor, vigtig og kompleks opgave, hvor maden skal være både appetitvækkende og ernæringsrigtig. Vi arbejder målrettet mod øget brug af økologiske og bæredygtige råvarer og stræber hele tiden efter at forbedre vores praksis.
EMD har i alt ca. 280 medarbejdere fordelt på to matrikler: Rigshospitalet Blegdamsvej og Rigshospitalet Glostrup. Vores medarbejdergruppe spænder bredt fra ernæringsassistentelever, slagtere, bagere, kokke, rengøringsassistenter til administrative medarbejdere som produktionsplanlæggere, økonomikonsulenter, vagtplanlæggere, kostkonsulenter, projektledere, indkøbere, diætister samt kvalitets- og fødevarekonsulenter.
Vi værdsætter tværfaglighed i opgaveløsningen og nyder godt af vores forskellige faglige og kulturelle baggrunde. Vi er stolte af at være en multikulturel afdeling med ansatte fra mange forskellige lande. Hos os er det vigtigt at kunne rumme og anerkende forskellighed.
EMD er én af seks enheder under Rigshospitalets Servicecenter. De øvrige fem enheder varetager opgaver inden for blandt andet rengøring, intern logistik, patienttransport, information/omstilling og patienthotel. Alle med stor betydning på tværs af hospitalet.
I Servicecentret lægger vi vægt på professionalisme i vores opgaveløsning og på at være en åben og imødekommende samarbejdspartner. Vi stræber efter at være i front, når det gælder kvalitet, nytænkning og effektivisering uden at gå på kompromis med medarbejdertrivsel.
Vi arbejder ud fra værdierne, trivsel, ansvarlighed, troværdighed samt professionalisme. Det er derfor helt naturligt, at du kan se dig selv i disse værdier og vil være med til at arbejde ud fra dem.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere hospitalsmedhjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kristine Stensgaard Ploug danielgallagherkristine.stensgaard.plougojohnsonubrowning@regionhcarter-hendersonpearson-moorelopez.dk +4521709376
Lignende jobs
Vi søger en barselsvikar til køkkenet på Rigshospitalet Blegdamsvej