Renovationsmedarbejder søges til at holde København ren og gøre en forskel

I/S Amager Ressourcecenter logoRenovationsarbejder · København ·
I/S Amager Ressourcecenter / Ufaglært / affald / miljø / sikkerhed / Fuldtid / Fuldtid

Hos ARC arbejder vi sammen for et grønnere København. Her løfter vi i flok, hjælper hinanden og får tingene til at ske – i et arbejdsmiljø præget af respekt, ordentlighed og godt humør.

ARC er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, alder og baggrund – til at søge stillingen.

“Jeg blev taget rigtig godt imod, da jeg startede hos ARC. Der er et godt samarbejde, en god stemning – og jeg værdsætter, at vi er både kvinder og mænd på jobbet.”

  • Emilie, renovationsmedarbejder hos ARC

Om jobbet
Som renovationsmedarbejder er du med til at få Københavns hverdag til at fungere – du er en vigtig del af byens puls og vores fælles indsats for en renere og grønnere by.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Indsamle affald fra husstande i København som en del af vores indsamlingshold.
  • Sikre en stabil og effektiv drift i tæt samarbejde med dine kolleger og driftsledere.
  • Arbejde på tværs af ARCs affaldsordninger med indsigt i forskellige indsamlingssystemer.
  • Deltage i vedligehold og rengøring af biler, så vores materiel altid er klar til brug.

Jobbet er fysisk, men vi bruger moderne biler, tekniske hjælpemidler og gode arbejdsrutiner, så belastningen minimeres, og arbejdsmiljøet er sikkert.

Din hverdag og arbejdsliv hos ARC
Hos ARC bliver du en del af et hold, hvor sammenhold, respekt og godt humør er lige så vigtigt som selve arbejdet.

Vi tilbyder:

  • En tryg og stabil arbejdsplads med fokus på sikkerhed, ordentlig oplæring og et godt arbejdsmiljø.
  • En læse- og skrivevenlig arbejdsplads, hvor alle har mulighed for oplæring og udvikling – også hvis du ikke har erfaring fra affaldsindsamling.
  • Gode kolleger, hvor vi passer på hinanden og giver plads til et grin i hverdagen.
  • Sociale arrangementer og adgang til fitness, zoneterapi og fysioterapi.

Hvem er du?
Du trives i et travlt miljø og sætter en ære i at yde god service. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og værdsætter samarbejde i hverdagen. Du møder både borgere og kolleger med respekt og godt humør.

Du er tryg ved at bruge teknologi i hverdagen – eller har lyst til at lære det – og du går til opgaverne med energi, uanset vejr og vind.
Du passer på dig selv og dine kolleger og bidrager til et sikkert og godt arbejdsmiljø.

Du skal have:
• Stort kørekort (kategori C)
• Gyldigt ChaufførUddannelsesBevis (EU-kort)
• Evnen til at tale, læse og skrive dansk

Det er en fordel, hvis du:
• Har erfaring med affaldsindsamling (men det er ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring)
• Har kørt komprimatorbil
• Har et førerkort

Løn og vilkår
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 05.15 og 20.00, afhængigt af ruter og ordninger. Dit primære udgangspunkt er Kraftværksvej, men du kan have opgaver på tværs af ARC Indsamling.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere 5.40.01) og lokale aftaler.
Vi tilbyder 15,96 % arbejdsgiverbetalt pension og løn efter kvalifikationer.

Sådan søger du
Klik på “Søg stillingen” på hjemmesiden – vi modtager kun ansøgninger via linket af hensyn til persondata.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?
Er du nysgerrig på jobbet – også selv om du er i tvivl, om det er noget for dig – er du meget velkommen til at ringe til os og få en uforpligtende snak.

Kontakt gerne Driftsleder Susanne Rosengaard, tlf. +45 24 22 69 96

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere renovationsarbejder jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 27 januar og udløber 16 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Susanne Rosengaard claudia60friosamanda69suro@morales-perezbaker-sandovalpenaa-r-c.dk +4524226996