Speciallæge (eller kommende) i psykiatri/almen medicin interesse for psykoterapi
Ambulatoriet rummer Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse (KFS) og Det Specialiserede Team for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT).
Hvis du ønsker at gøre en reel forskel for mennesker med selvmordstanker og selvskadende adfærd – og hjælpe dem tilbage til livet – så er dette jobbet for dig.
Hvorfor vælge os?
- Indflydelse og udvikling
Du bliver en del af et center med stærke faglige ressourcer, tværfagligt samarbejde og mulighed for at præge udviklingen. Vi tilbyder engagement i kvalitetsudvikling og forskning. - Attraktivt arbejdsmiljø
Vi prioriterer faglighed, udvikling og godt samarbejde. Her møder du kolleger, der er åbne for idéer, som kan styrke den psykiatriske behandling. - Recovery i fokus
Vi arbejder målrettet med patient- og pårørendeinddragelse.
Hvem er vi
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse
Vi er et subakut tilbud i et psykoterapeutisk specialambulatorium, hvor vi vurderer og behandler patienter med selvmordstanker og/eller -adfærd uden kendt behandlingskrævende psykisk lidelse. Patienterne profiterer af terapien og vi ser derfor meget få selvmord i klinikken. Behandlingen er fleksibel, behovstilpasset korttidsterapi – primært kognitiv terapi (2. og 3. bølge). Vi afholder tværfaglige behandlingkonferencer og tilbyder deltagelse i fast supervision med ekstern supervisor.
Det Specialiserede Team for DAT
Vi modtager patienter fra hele PCK der har selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og hyppige indlæggelser. Vi tilbyder 18-måneders DAT-forløb – enten som eneste behandling eller i kombination med andet ambulatorium. Vi arbejder i et roligt tempo med god tid til hver enkelt patient og i et tæt tværfagligt samarbejde med ugentlige teammøder, supervision og kollegial støtte.
Dine arbejdsopgaver
- Psykiatrisk vurdering og klinisk arbejde på højt niveau
- Diagnostisk afklaring i samarbejde med primær behandler (psykolog/sygeplejerske)
- Varetage egne psykoterapeutiske forløb
- Tovholder i behandlingsforløb og sikring af optimal medicinsk behandling
- Speciallæge i front tjeneste hver 6. uge
Det kollegiale fællesskab
Vi vægter trivsel, personalepleje og supervision højt. KFS og DAT har fælles afsnitsleder, men fungerer som to selvstændige, tværfaglige enheder med læger, psykologer, specialpsykolog, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer. Begge teams er velfungerende med høj arbejdsglæde, sociale arrangementer og indflydelse på eget arbejde.
Vi tilbyder
- Dynamisk og udfordrende arbejdsplads med værdierne respekt, faglighed, ansvar og engagement
- Faglige udviklingsmuligheder på højt niveau, inkl. kliniske konferencer, teamsupervision, relevant efteruddannelse, kurser og deltagelse i nationale og internationale konferencer
- Mulighed for deltagelse i kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter afhængigt af interesse og erfaring
Vi forventer
- Du er speciallæge i psykiatri eller almen medicin – eller er på vej mod speciallægeanerkendelse
- Du kan træffe selvstændige kliniske beslutninger og påtage dig ansvaret som behandlingsansvarlig læge
- Du har gode samarbejdsevner og fleksibilitet
- Du har interesse for kognitiv terapi og gerne for kvalitetsudvikling og forskning
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse sker den 1. maj 2026
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Søg stillingen via linket på siden senest den 8. februar 2026
Har du spørgsmål?
Kontakt ledende overlæge Christian Møller på 36 64 46 45 eller ledende specialpsykolog Malene Grundahl.
Læs mere om Psykiatrisk Center København på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.
Psykiatrisk Center København
Danmarks største psykiatriske center med et fagligt spændende og forskningsstærkt miljø. Vi dækker store dele af København og Frederiksberg med sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 ambulatorier, F-ACT-teams, OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker – fordelt på 14 matrikler.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere speciallæge jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 21 januar og udløber 8 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Malene Grundahl vincenthofsimmonsMalene.Grundahljames21@walls-chapmanstevensbeck-alvaradoregionh.dk +4538644846
Lignende jobs
Psykolog søges til 1-årigt vikariat i Ambulatorium for Psykoterapi på Center Amager - Amager
Speciallæge i psykiatri – ambulant behandling og F-ACT
Overlæge eller Speciallæge til Ambulatorium for Affektive Lidelser i København
Overlæge/speciallæge til Psykiatrisk Ambulatorium, Bispebjergudløber snart
Ergoterapeut til den ambulante psykiatri på Østerbro