Vi søger en speciallæge/overlæge til vores ambulatorium for unge

Region Hovedstaden logoLæge · Glostrup ·
Region Hovedstaden / Hospital / Sundhed / børne- og ungdomspsykiatri / tværfagligt / psykiske lidelser / Fuldtid / Fuldtid

*Vi er et ambulatorium som er i fuld gang med skabe de bedst mulige forudsætninger for et vellykket udrednings- og behandlingsforløb for unge.

Er du overlæge eller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og brænder du for udvikling og har mod på at være med til at skabe nogle gode behandlingstilbud for vores patienter og deres forældre? Så læs med her!*

Om B299 ambulatorium for unge
Vi er et ambulatorium for unge i alderen 14-17 år, der tager sig af både udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose.

Du bliver en del af et afsnit, der er præget af faglig stolthed, et stærkt tværfagligt miljø og en stor pionerånd. Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Afsnittet består en stabil medarbejdergruppe i form af sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgiver, specialister og sekretærer.

Vi kan have travlt, men vores arbejdsmiljø er præget af et godt socialt fællesskab med plads til humor og fælles samvær både i og uden for arbejdspladsen.

Den daglige ledelse i B299 består aktuelt af to oversygeplejersker, som vægter fleksibilitet, tryg- og åbenhed højt. Hos os er der ikke noget der er hugget i granit og derfor er der god mulighed for at sætte sit præg både på det faglige og afsnittets arbejdsmiljø. Vi har fungeret uden afsnitsledende overlæge i 1,5 år, men på trods af dette, er vi et meget velfungerende og stabilt afsnit.

Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at være en del af en specialistgruppe bestående af specialpsykologer og speciallæger, som alle arbejder sammen om at løfte det faglige niveau gennem udvikling af personalets kompetencer i form af sparring, bedside oplæring og undervisning. Desuden tager specialistgruppen også del i forbedringsarbejdet på afsnitsniveau, samt inddrages i ledelsesmæssige drøftelser af både eksisterende og nye tilgange til at løfte udrednings- og behandlingsforløb.

Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende og I- samt H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.

Dine centrale funktioner i afsnittet vil være:

  • Varetage konferenceledelse efter gældende kliniske retningslinjer
  • Varetage medicinkonferencer
  • Varetage komplekse medicinforløb
  • Der er mulighed for at have terapi forløb
  • Sparring og undervisning af behandlergruppen

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og meningsfyldt job i et afsnit i rivende udvikling, som du kan være med til at forme. Du vil blive en del af et fællesskab af engagerede og dygtige kolleger, som har stor respekt for faglig forskellighed og fokus på et godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi:

  • Grundig introduktion
    Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og afsnittet.
  • Tæt sparring med afsnittets andre specialister
    Afsnittet har fastlagte tidspunkter, hvor alle specialister mødes og drøfter arbejdsgange og komplicerede patientforløb. I dette forum vil du også blive inddraget i større ledelsesbeslutninger.

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.

Endelig forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.

Løn og vilkår
Der er tale om en fast stilling med start den 1. august 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Du ansættes enten i henhold til overenskomsten for underordnede læger eller overenskomsten for overlæger.

Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage i tidsrummet kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og der vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anne Brandt Nielsen på Anne.brandt.nielsen@regionh.dk, 23 82 52 26, Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på Anja.ginge.jensen@regionh.dk, 23 25 43 08 eller

Cheflæge Anne Cathrine Steenstrup på anne.cathrine.steenstrup@regionh.dk, 22 42 00 30

Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 8. april 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. april 2026.

Ved ansøgning om ansættelse vil bedømmelse af din ansøgning ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Du bedes udarbejde ansøgningen i henhold til disse.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere læge jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.

Oprettet 18 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anja Ginge Jensen james12anja.ginge.jensenwhitneyfigueroa@doyle-nguyenschmidt-cooperregionhtorres.dk +4523254308

Lignende jobs