Vi søger ny kollega i aktivitetsteamet på Lundtoft. Vil du skabe gode dage og hy
På Lundtoft Plejecenter tror vi på, at et godt liv består af mere end pleje og praktiske opgaver. Det består af fællesskab, hverdagsglæde, grin, minder – og følelsen af stadig at være en vigtig del af sin egen hverdag. Derfor søger vi nu en engageret aktivitetsmedarbejder til vores aktivitetsteam.
✅ Stillingen
Stillingen er på 20 timer om ugen i aktiviteten, hvor du bliver en del af et team med 2 andre skønne aktivitetsmedarbejdere. Har du lyst til en fuldtidsstilling på op til 37 timer, vil de øvrige timer anvendes i plejen.
Hverdagsliv er også aktivitet
På Lundtoft er aktivitet ikke kun noget, der står i kalenderen – det er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på, at hverdagens gøremål som at bage, gå en tur, synge, bevæge sig og være sammen med andre er vigtige at holde fast i – så længe der er mulighed for det.
Som aktivitetsmedarbejder arbejder du med:
- den enkelte beboers ønsker, ressourcer og livshistorie
- at støtte beboerne i at være aktive deltagere i deres egen hverdag
- at skabe fælles aktiviteter, der giver mening, smil og fællesskab
Hverdagen på Lundtoft planlægges sammen med beboerne – ikke hen over hovedet på dem.
🌷 Hvad laver vi så?
Vi har allerede mange faste og hyggelige aktiviteter, bl.a.:
- Gudstjeneste
- Erindringsdans
- Sang og musik
- Gåture
- Højtlæsning
- Gymnastik
- Bagning
- Besøg fra daginstitutioner og dagplejere
Derudover markerer vi årets gang med bl.a.:
- Fastelavnsfest
- Påskefrokost
- Høstfest
- Julearrangementer og andre traditioner
Og vigtigst af alt: Vi elsker nye idéer! Har du en god aktivitet i ærmet, lytter vi gerne.
Frivillige – en stor del af fællesskabet
Vi er så heldige at have mange frivillige, som gør en stor og meget værdifuld forskel for både beboere og medarbejdere. Samarbejde med frivillige er derfor en naturlig og hyggelig del af hverdagen på Lundtoft.
👤 Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant uddannelse eller erfaring inden for aktivitet, pædagogik, sundhed eller lignende
- har lyst til at arbejde med ældre mennesker og deres livshistorier
- er kreativ, nysgerrig og god til at få andre med
- kan arbejde både selvstændigt og sammen med kolleger og frivillige
- møder mennesker med respekt, varme og et glimt i øjet
🫱 Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en synlig forskel hver dag
- En arbejdsplads med plads til idéer, smil og fællesskab
- Engagerede kolleger og et godt samarbejde på tværs
- Mulighed for at præge hverdagen og aktiviteterne
📞 Vil du vide mere?
Ring til aktivitetsmedarbejder Gitte Friis og Karen Kristensen på 21 59 06 37.
Ansøgningsfrist den 20. maj 2026
Samtaler planlægges at afholdes den 26. maj 2026.
💚 Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Jobbet er placeret i Vejen kommune, Region Syddanmark. Se flere ssa jobs i Vejen eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 20 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Birgitte Læborg +4579966920
Lignende jobs
Timeafløser søges til cafeen på Plejecenter Kærdalen, Område Øst
Fuldtids- og deltidsstilling som syge/-nattevagt
Platform søger en medarbejder til Platform og STU-linjen med opstart hurtigt mul
Pædagogisk assistent til Børnehuset Kongehøj