Vi søger ny studenterstudievejleder på Moesgaard Campus, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet logoStudentermedhjælp · Aarhus ·
Aarhus Universitet / Ufaglært / vejledning / formidling / projektledelse / Deltid / Deltid

Studievejledningen på Arts søger en engageret og dygtige studenterstudievejleder, der kan være med til at varetage studievejledningen på uddannelserne på Moesgaard Campus. Stillingen er et fast studiejob med start den 1. maj eller snarest muligt derefter.
Kunne du tænke dig et studiejob, der udvikler dig både fagligt og personligt og giver dig erfaring med vejledning, formidling, projektledelse og planlægning? Så er jobbet som studenterstudievejleder måske noget for dig.  
Hvad laver en studenterstudievejleder? 
Som studenterstudievejleder på Moesgaard Campus varetager du vejledningsopgaver på uddannelserne Antropologi, Arkæologi, Human Security og Sustainable Heritage Management og hjælper kommende og nuværende studerende med spørgsmål omkring studieplanlægning, studievanskeligheder, merit, udlandsophold m.m. Derudover består arbejdet i planlægningsopgaver, skriftlig og mundtlig formidling samt en stor del teamsamarbejde.  
Eksempler på typiske arbejdsopgaver:

  • Personlig vejledning, herunder mail- og telefonvejledning, af studerende på uddannelserne
  • At planlægge og afholde vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende samt at holde mundtlige oplæg i forbindelse med informationsmøder, Studiepraktik, u-days, studiestart mv.
  • At deltage i digitale vejledningsaktiviteter på web og sociale medier, som fx videoer med vejledningsindhold, virtuelle vejledningsmøder mm.
  • At holde dig orienteret om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltage i månedlige møder med teamet og teamets koordinator.

Som studenterstudievejleder kommer du til at arbejde tæt sammen med de andre vejledere i vejledningsteamet på Moesgaard Campus.  
Vi tilbyder 
I stillingen som studenterstudievejleder får du trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt og får masser af erfaring med at planlægge og løse opgaver på egen hånd og i samarbejde med dit team. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med fagmiljøet på uddannelsen, blandt andet ved at deltage i møder i uddannelsesnævn, samarbejde med undervisere om oplæg og løbende dialog med afdelingslederen.   
Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil løbende få sparring fra dit vejlederteam samt en vejlederuddannelse, hvor du vil få professionelle værktøjer til at håndtere bl.a. vejledningssamtaler og mundtlige oplæg.  
Vores forventninger 
Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at arbejde med målgruppen af nuværende og kommende studerende, og at du er udadvendt, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt. 
Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger
  • Kan arbejde struktureret - både selvstændigt og sammen med andre, og trives i et job, hvor det indimellem går stærkt
  • Er interesseret i at medvirke til at skabe nogle gode rammer på uddannelsen for dine medstuderende
  • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt - både på dansk og engelsk.

Vi forventer ikke, at du er særligt inde i AU’s regler og procedurer, når du begynder i jobbet – det lærer du under oplæringen.  
Det er et krav, at du er studerende, og ideelt set studerer du Antropologi eller Arkæologi.
Timeantal, ansættelsesforhold og løn  
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Stillingen er på minimum 5 timer om ugen. Nogle af timerne fastlægges i træffetider, og resten fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder, hvor der ofte vil være flere timer. Derfor er arbejdstiden meget varierende med spidsbelastninger i forbindelse med arrangementer. 
Ansøgning  
Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være vores nye studenterstudievejleder. Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest den 20. april. Samtaler afholdes mandag den 27. april.  
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vejledningskoordinator Trine Schouborg på tschouborg@au.dk eller 9352 2556.

Løn og ansættelsesvilkår

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere studentermedhjælp jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.

Oprettet 18 marts og udløber 20 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Trine Schouborg +4593522556

Lignende jobs