VIA Facility Management søger rengøringsassistent til Campus Aarhus C
VIA, Facility Management, Campus Aarhus C søger en rengøringsassistent med opstart hurtigst muligt eller senest pr. 15. marts eller hurtigst muligt derefter.
Vi søger en medarbejder, der har erfaring inden for rengøring, kender til rengøringsmidlernes indhold og virkemåde. Du er en frisk og positiv teamspiller, der sammen med dine kolleger tager ansvar og planlægger at nå jeres fælles mål.
Dine opgaver
Du skal i tæt samarbejde med dine kolleger sørge for at hele huset er ryddet op, holdt pænt rent og du lægger en ære i, at huset er indbydende at færdes i.
- Forestå den daglige rengøring inden for tildelt område
- Udføre rengøring på den anviste måde
- Tilegne sig kendskab til rengøringsmidlers indhold og virkemåde
- Intern afløsning ved kortvarig sygdom og ferie mm.
- Gå til hånde, hvor dette måtte være nødvendigt.
- Der kan være ekstra rengøringsvagter i nogle weekender, som aftales med nærmeste leder.
Dine kvalifikationer:
• Du er teamplayer og kan indgå i et rengøringsteam
• Du kan tilrettelægge arbejdsopgaver selvstændigt og bevare overblikket
• Du kan understøtte omgivelsernes betydning for lærings – og studiemiljø
• Du har en positiv indstilling til samarbejde med øvrige ansatte om at yde service til VIAs studerende, kursister og samarbejdspartnere
• Du kan medvirke til/ved efteruddannelse inden for rengøring
• Du har IT-kendskab
Da en del af vores kollegiale arbejde forudsætter kommunikation på dansk, er det en fordel, hvis du taler dansk eller som minimum har kendskab til dansk, så du kan forstå og formidle relevant information i opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst, inkl. pensionsbidrag.
Dit hovedarbejdssted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C
Stillingerne er på 37 timer pr. uge alt efter aftale. Arbejdstiden vil ligge mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 04:00 – 11:30 eller efter aftale.
Stillingerne hører under VIA, Facility Management, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C og daglig serviceleder er Thomas Bertelsen.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CVonlinegennem VIAs e-rekrutteringssystem ved at tilgå linket i stillingsopslaget.
Ansøgningsfristen er den 3. marts 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Bertelsen på tlf. 8755 0880 eller pr. mail TBER@via.dk.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 11.
Campus Aarhus C er en af VIAs otte campus i Midtjylland.
På Campus Aarhus C er der mere end 7.000 studerende, som studerer på 16 forskellige danske og internationale uddannelser og efter- og videreuddannelser.
Vi tilbyder
En hverdag i et inspirerende uddannelses- og studiemiljø, bestående af omkring 7.000 studerende og 460 medarbejdere på Campus C. En arbejdsplads hvor vi møder hinanden med tillid og dialog.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College påhttp://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Jobbet er placeret i Aarhus kommune, Region Midtjylland. Se flere rengøringsassistent jobs i Aarhus eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 februar og udløber 3 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Bertelsen +4587550880
Lignende jobs
Rengøringsassistenter/Sanitører i Aarhusudløber snart