Bidrag til bæredygtig fødevareproduktion og få superrelevant erfaring – bliv student!
Vil du have relevant joberfaring og en unik mulighed for at arbejde helt tæt på beslutningerne og beslutningstagerne i en stor, central statslig styrelse? Så er du måske vores nye student i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
En af vores dygtige studenter er blevet færdig med sin uddannelse, og vi leder derfor efter en ny student til vores Direktionssekretariat.
Hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder vi for føden. Vi arbejder for at fremme en bæredygtig fødevareproduktion – både i Danmark og globalt. Vi stræber efter at skabe en moderne og bæredygtig fødevaresektor i vækst, og det
kræver, at vi leverer skarp og professionel rådgivning med afsæt i vores dybe faglighed.
Studenterne i vores Direktionssekretariat udfører vigtige opgaver, og de er derfor helt centrale for, at vores arbejde fungerer, og at sagerne bliver løst korrekt. Som student hos os får du derfor både indsigt, ansvar og værdifuld erfaring i en spændende og samfundsrelevant sektor.
Du vil opnå et godt kendskab til Fødevareministeriets organisation og politikområder, ligesom du vil få et godt indblik i den politiske beslutningsproces, og hvordan styrelsesarbejde fungerer. Du får en spændende og til tider travl hverdag i en faglig, engageret og samarbejdsorienteret organisation.
Der kan være tryk på, men humøret er højt, og vi hjælper hinanden. Det er vigtigt for os, at der er plads til uformel sparring og en god kollegasnak ved kaffemaskinen.
Om stillingen:
Som student i Direktionssekretariatet får du en helt central rolle i den daglige koordinering af sager, som styrelsen håndterer i samarbejde med departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Herunder både kontakt og koordinering internt i hele styrelsen og eksternt til departementet.
Du bliver en del af styrelsens Direktionssekretariat, hvor vi er fem AC’ere, tre sekretærer og fire studenter, der sammen sikrer effektiv og kompetent betjening og rådgivning af vores direktion. Vi er bindeled mellem styrelsens mange enheder og direktionen, og vi sætter en ære i at levere høj kvalitet og kompetent rådgivning.
Dine primære arbejdsopgaver:
• Holde et skarpt øje med sager, der kommer ind og vurdere, hvilke kontorer der skal inddrages. Det er en af dine primære opgaver at sørge for, at sager af både hastende og ikke-hastende karakter ender det rigtige sted i organisationen.
• Udarbejde overblik/statistik over styrelsens ministerbetjening – hvilke sager kommer ind, hvor hurtige er vi til at løse dem m.m. Vi skal afrapportere på dette, så du leverer vigtig viden for afdelingen.
• Bidrage til at lave præsentationer, når kollegaer eller direktionen skal holde præsentationer internt eller eksternt.
• Bidrage til at koordinere vores deltagelse i EU’s uddannelsesakademi ”Better Traning for Safer Food”, hvilket blandt andet indebærer koordinering mellem styrelsen og EU.
• Løbende ad hoc-opgaver, som spænder vidt fra informationssøgning, til besvarelse af henvendelser og lettere sagsbehandling, som gør, at dagene aldrig er ens.
• Mødeledelse og -koordinering af ugentlige teammøder.
Endelig vil du skulle hjælpe til med løbende og ofte uforudsigelige opgaver i kontoret, som spænder bredt og ofte afhænger af den politiske dagsorden.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra anden politisk styret organisation. Det vigtigste er, at du har interesse for det politiske aspekt og det faglige arbejde Styrelsen laver – hvilket spænder bredt.
Om dig:
Vi forestiller os, at du er i gang med en lang videregående samfundsfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse og har gerne minimum 1,5 år tilbage på studiet. Du har gode analytiske kompetencer, er grundig i din opgaveløsning og mødestabil.
Vi leder efter dig, der:
• Er fleksibel i forhold til arbejdstider og kan arbejde to-tre dage om ugen i dele af tidsrummet 8.00–17.00 mandag til torsdag og 8.00–16.30 fredag. Ministerbetjeningen skal være bemandet alle hverdage i dette tidsrum, og derfor forventer vi, at studenterteamet i fællesskab dækker ind.
• Tager ansvar for egne arbejdsopgaver og følger dem til dørs.
• Arbejder struktureret med sans for detaljen og med en udpræget ordenssans.
• Kan holde overblik over sager i en travl hverdag og være i stand til at prioritere opgaver selvstændigt.
• Har kendskab til Excel og arbejder analytisk.
• Er initiativrig og har fokus på resultater og kvalitet i dit arbejde.
• Er åben, imødekommende og god til at samarbejde
• Altid træder til og hjælper dine kollegaer med såvel små som store opgaver.
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig fra den 15. april 2026 eller snarest muligt herefter.
Løn og ansættelse
Ansættelsen sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere mellem Finansministeriet og HK Stat.
Din ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer og med tjenestested i Glostrup.
Timernes fordeles på to-tre dage efter nærmere aftale i koordination med de øvrige studentermedhjælpere. Du vil indgå i et team af fire studentermedhjælpere, og det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for
frihed under eksamensperioder.
Lokation
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri holder til på Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup – med S-tog og letbane lige til døren. Vi tilbyder en god kantine og attraktiv kantineordning.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag via vores online rekrutteringssystem senest mandag den 6. april 2026.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anna Lorentzen på 7227 6781 eller vincent59dorseyzacharyANLLO@fvstlawrencehoganlewis-patel.dk eller fuldmægtig Signe Worck på 72276141 eller SIGWOshopkinsterrychelsealuis28@fvstellisonrogers-west.dk.
Læs mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Jobbet er placeret i Glostrup kommune, Region Hovedstaden. Se flere studentermedhjælp jobs i Glostrup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 6 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anna Lorentzen james62payneelizabethanlloadamsjoshua@campbellfvsthoward.dk +4572276781
Lignende jobs
Er du studerende og vil du arbejde med fødevarelovgivning og offentlig forvaltning?
AC’er med analytiske kompetencer og projektlederprofil til Indkøbssektionen i Glostrup
Jurastuderende med interesse for forvaltningsret og sundhedsret