Vil du gøre en forskel? To børnerådgivere søges til Rudersdal Kommune

Socialrådgiver / socialrådgiver / børneområdet / myndighedsopgaver

Er du klar til et job, hvor du faktisk kan mærke, at det, du laver, betyder noget?

Måske sidder du allerede i et lignende job – og tænker, at du egentlig er glad, men du ville aldrig kunne forlade din fantastiske kollega.
Så gør det ikke alene – søg stillingen sammen!

Der er plads til dig, der allerede elsker dit job – til jer, der gerne vil søge sammen – og til dig, der har lyst til at prøve noget nyt.

Vores specialteam i Rudersdal Kommune leder efter to engagerede børnerådgivere, der brænder for at støtte børn og unge (0–16 år) med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser – og deres familier.

Om jobbet

Som børnerådgiver bliver du en central den af indsatsen for børn og unge med særlige behov. Du arbejder med alt fra underretninger, screeninger og afdækninger til børnefaglige undersøgelser og du iværksætter indsatser både efter Barnets Lov § 32 og/eller handicapkompenserende ydelser som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Du følger familien gennem hele forløbet og sikrer, at indsatsen faktisk gør en forskel – med målet om, at barnet/den unge og familien får de bedste forudsætninger for at klare sig godt i hverdagen. Dette betyder også, at du kommer til at samarbejde tæt med kommunens skoler, dagtilbud, PPR og sundhedsplejen.

I hele afdelingen er vi omkring 35 medarbejdere – herunder to afdelingsledere og en myndighedschef.

Din profil

Vi leder efter dig, der:

  • Brænder for at skabe gode løsninger for børn og unge i en myndighedsrolle

  • Har en tillidsfuld, inddragende tilgang til borgere

  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager positivt til fællesskabet

  • Arbejder systematisk og kan skabe overblik i en travl hverdag

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler (eller har erfaring fra lignende stillinger)

Hvorfor vælge os?

  • Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj trivsel

  • Vi er en stabil medarbejdergruppe, der også prioriterer sociale aktiviteter

  • Vi tager fælles ansvar og hjælper hinanden i hverdagen

  • Vi har fokus på faglig kvalitet og ordentlighed. Vi har høj grad af psykologisk tryghed, hvor vi tør udfordre hinanden konstruktivt

  • Vi erkender udfordringer i myndighedsarbejdet og arbejder løbende med udvikling og læring

  • Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, bl.a. flextid og mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesvilkår

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer/ugen samt evt. muligheder for et barselsvikariat.

Løn og Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning via knappen ”søg stilling” nedenfor senest tirsdag den 18. november 2025.

Samtaler afholdes løbende og forventes senest afholdt fredag den 21. november 2025.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Gry Wahlberg Tinndahn

Leder af børnegruppen og anbringelsesteamet

yramseyandersonjamesgryti@shelton.dkrudersdal.dkwright.dk

Tlf.: 72684016

Lignende jobs

Se flere Socialrådgiver jobs i Rudersdal eller hele Region Hovedstaden