Pædagog til dreng med autisme - 5 timer hver 3. weekend
Pædagog eller ufaglært medarbejder med god erfaring indenfor autismespektret søges til en dreng på 7 år.
Vi leder efter dig, der har lyst til at aflaste en familie, 5 timer hver 3. weekend.
Drengen har infantil autisme og er sprogligt forsinket ift. til sin alder. Han er god til at gøre sig forstået med få ord, og han kommunikerer også ved hjælp af kropssprog og fagter. Derudover er han også god til at udtrykke sine basale behov.
Han er en rigtig glad dreng, der er i god trivsel og går til daglig i skole. Han har et højt energi niveau.
Aktiviteter:
Drengen holder af at lege og gå ture i nærområdet. Drengen holder af at lege og gå ture i nærområdet. Her er det vigtigt at være OBS på ham og holde ham i hånden, da han ikke er trafiksikker og hurtigt kan blive uopmærksom på sine omgivelser. Han holder meget af at være ude og være aktiv, han kan godt lide at cykle, lege med vand og bevæge sig. Han har en stor interesse for hjul og køretøjer, f.eks. er han vild med mekanikken i tog, biler mm. Man skal hjælpe ham med hjælp til selvhjælp, da han på sigt skal blive så selvhjulpen som muligt.
Af aktiviteter indendørs kan han lide at bygge LEGO samt spille byggespil på sin IPad.
Om dig:
Du er uddannet pædagog eller ufaglært med god erfaring med borgere der har autisme. Drengen har behov for støtte og guidning i løbet af dagen, så det er vigtigt at du har erfaring med dette. Relationen er det vigtigste, så derfor er du god til at opbygge relationer gennem leg og empati.
Der er lettere personlig pleje i stillingen, da drengen skal have hjælp til tørring ved større toiletbesøg.
Arbejdstid:
5 timer hver 3. weekend, lørdag eller søndag. Familien er også åben for evt. fredag eftermiddag/aften, engang i mellem.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Omsorg på tlf. 3634 8128. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 184132
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere handicaphjælper jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 april og udløber 4 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Sara Stampe Feilberg +4536348128
Lignende jobs
Humoristisk og sød 8‑årig dreng søger legende hjælper i Ballerup
Pædagog til 5-årigt barn i Aarhus – rolig og tålmodig
Vil du skabe hyggelige stunder sammen med en sød 11-årig dreng?
Morgenrutiner og nærvær for dreng på Østerbro
Hjælper til 6-årig dreng – Eventyr i naturen på Amager