PPR Vallensbæk søger psykolog til forebyggende og let behandlende arbejde
I Vallensbæk PPR er vi kommet godt i gang med lettere behandlingstilbud til børn og unge. I det arbejde har vi en stilling ledig som psykolog, der kan indgå i behandlingsarbejdet og også være med til andet forebyggende arbejde i dagtilbud og skoler.
Har du interesse for- og erfaring fra børne- og ungeområdet og lyst til at blive en del af indsatsen omkring lettere behandlingstilbud er der derfor lige nu en mulighed for en spændende og fagligt udviklende stilling.
Du vil blive en del af et team bestående af talehørekonsulenter, psykologer, fysioterapeut og ergoterapeut. Vi har et fagligt og trygt fællesskab, hvor vi støtter og sparrer med hinanden både monofagligt men også i det tværfaglige samarbejde.
Arbejdsområder i stillingen:
- Indgå i indsatsen omkring lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge
- Arbejde med sparring til fagprofessionelle indenfor det alment forebyggende område tæt på læringsmiljøerne i dagtilbud og skoler
- Specialpædagogisk råd og vejledning i forhold til børn i vanskeligheder til fagprofessionelle, samt vejledning til deres familier
- Bidrage med pædagogisk rådgivning til ledelser i dagtilbud og skoler, ressourcepersoner og forældre
- Udarbejde pædagogiske-psykologiske vurderinger og henvisninger til Børne- og ungdomspsykiatrien i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
Hvad vi søger hos dig:
- Uddannet psykolog, autoriseret eller på vej til autorisation
- Erfaring fra arbejdet på børn- og ungeområdet, herunder konsultativt arbejde i samarbejde med personale i skoler og dagtilbud
- Har gerne erfaring med behandlingsarbejde til børn- og unge
- Besidder evne for overblik og kan skabe retning i netværksarbejdet om sammensatte problematikker omkring børn og unge
- Har gode kommunikative færdigheder og evner for at kunne skabe samarbejdsrelationer til andre
- Arbejder ud fra en ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børn og unge i udsatte positioner i forhold til deres udvikling, læring og trivsel
Det får du hos os:
- En dygtig og engageret tværfaglig kollegagruppe, der vægter nærvær og samarbejde omkring opgaveløsningen højt og er parat til konstruktiv faglig sparring og opkvalificering
- Engagerede og understøttende kollegaer i en overskuelig tværfaglig enhed
- Introduktion til opgaveløsningen og mentorordning de første måneder i stillingen
- Afvekslende arbejdsopgaver med mulighed for at arbejde med både enkeltsager samt udvikling af børnenes kontekster
- Supervision i forhold til opgaveløsningen og med blik for videre opkvalificering
- En arbejdsplads med højt til loftet, hjælpsomhed og socialt sammenhold
- Ledelse tæt på og med tillid til, at alle gør deres bedste og bidrager ind i opgaveløsningen
Om Vallensbæk Kommune
I Vallensbæk Kommune arbejder vi med at skabe sammenhæng på tværs af hele Børne- og Ungeområdet ved at have en ambitiøs udviklingsstrategi. Her vil du blive en aktiv del af arbejdet med den fortsatte udvikling.
Vallensbæk er en geografisk mindre kommune med korte afstande og smidige beslutningsgange. For at lykkes, praktiserer vi et tæt og godt samarbejde på tværs i kommunen; mellem skoler, musikskole, ungdomsskole samt kultur og fritidsinstitutioner.
Vi er kendetegnet ved et udefra -og ind perspektiv, hvor borgerperspektivet er en særlig værdi i vores opgaveløsning. Nærvær, dialog og tillid er vores grundlæggende organisations- og ledelsesværdier – og vi går op i at de lever og kan mærkes i praksis.
Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er søndag d. 22.02.2026.
Praktiske oplysninger:
Stillingen er 37 timer ugentligt, med ansættelse fra d. 1. april 2026 eller snarest herefter.
Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være Center for Børn og Unge i hænde senest søndag d. 22.02.2026.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen og arbejdsopgaverne, er du meget velkommen til at kontakte PPR-leder Anne-Mette Midtgaard, mail: amm02@vallensbaek.dk tlf. 93588867.
Du er også meget velkommen til at kontakte en kommende kollega og høre til hverdagen i stillingen. Her kan du kontakte:
Psykolog, Jacob V. Christensen tlf. 20225698 mail: jvc01@vallensbaek.dk
Psykolog, Caroline P. Miller tlf. 20432647 mail: cpm01@vallensbaek.dk
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job/) og søge via stillingsopslaget.
Jobbet er placeret i Vallensbæk kommune, Region Hovedstaden. Se flere psykolog jobs i Vallensbæk eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anne-Mette Søderhamn Midtgaard +4547974510
Lignende jobs
Brænder du for børn, fællesskaber og faglig sparring? PPR søger barselsvikarer
Psykolog til PPR i Lyngby-Taarbæk Kommune
Trivselskontakten – Behandlingstilbud søger to autoriserede psykologer
Psykolog i PPR Egedal – udvikling og supervision
Psykolog til PPR-funktionen – Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (barselsvikariat)