Vil du have sommerens mest meningsfulde job og være med til at gøre en forskel?
Er du studerende, eller trænger du bare til et job, hvor du aldrig går hjem uden at have gjort en mærkbar forskel? Hvis ja, så søger vi friske sommerferieafløsere og timelønnede til specialplejecenter Atriumhaven, som vil være med til at skabe god energi, varme og tryghed for vores beboere.
Om jobbet
Som sommerferieafløser eller timeafløser bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor flere faggrupper arbejder sammen om at skabe gode livsbetingelser for mennesker med demens og psykiatriske problemstillinger.
Din rolle bliver at indgå i hverdagen omkring beboerne og bidrage til, at dagligdagen fungerer trygt og meningsfuldt. Det kan være gennem støtte i daglige aktiviteter, nærvær i samværet og ved at hjælpe med at skabe en rolig og genkendelig struktur i hverdagen.
Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, som guider dig i opgaverne, og som sammen med dig finder gode løsninger i situationer, hvor hverdagen kan være udfordrende.
I jobbet vil du blandt andet kunne komme til at arbejde med:
- At støtte beboerne i daglige gøremål
- At yde omsorgs- og plejearbejde
- At hjælpe med praktiske opgaver omkring beboerne
- At samarbejde med kolleger om en god og stabil hverdag
Stillingen kan være som sommerferieafløser i ferieperioden eller som timeafløser efter behov, og timetallet aftales nærmere.
Om os
Atriumhaven er et specialplejecenter for borgere med psykisk sygdom og borgere med demenssygdom. Vi arbejder sammen om at give borgeren en tryg og meningsfuld hverdag, med fokus på den enkelte borgers behov. Vi arbejder tværfagligt for at sikre den bedste hverdag for vores beboere og kollegaer.
Vi tilbyder dig:
- Grundig oplæring, så du føler dig klædt godt på
- Gode kollegaer der viser vejen med samarbejde og hyggelige stunder
- Fleksible arbejdstider
- Virkelig god erfaring hvis du overvejer at uddanne dig inden for det sundheds- eller pædagogiske fag
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Ansættelsesdato er: 13 april eller hurtigst muligt
Arbejdstiden er: Efter aftale. Men med mulighed for dag, aften el./og nat.
Ansøgningsfrist
Vi skal modtage din ansøgning senest den 5. april 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 9. april 2026
Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte
Centerleder Lina Heinsen
21 26 39 08
limla@vejle.dk
eller
Ass. leder Ditte Jespersen
40 44 82 93
ditmj@vejle.dk
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 17 marts og udløber 5 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lina bosse Skafte Heinsen limlaqmoralesdrobinson@duffynicholsvejlepearson-taylor.dk +4521263908
Lignende jobs
Ergoterapeut søges til Atriumhaven – hverdagsliv og aktiviteter i Brejning