Hjælper til aktiv hverdag på Sydfyn - fuldtid

BPA Support ApS logoHandicaphjælper · Svendborg ·
BPA Support ApS / Ufaglært / Fysisk / personlig pleje / hjemmebetjening / fleksibel / Fuldtid / Fuldtid

Er du et aktivt, positivt  menneske, der har lyst til at være med i opstarten af en helt nyt hjælperteam på Sydfyn? Så læs videre her.
Jeg søger tre faste hjælpere og to tilkaldevikarer, og jeg efterspørger forskellige personligheder og evner, så skriv til mig og fortæl, hvad du kommer med,
Vigtigst er det, at du  har lyst og mod på at hjælpe mig med at genvinde en hverdag med job og aktiviteter i og med familien.

Personlige forhold
Jeg er en mand på 53 år, som i 2024 var ude for en faldulykke, der gav mig en høj rygmarvsskade. Jeg er lam fra brystet og ned, har en begrænset arm- og håndfunktion, men ellers er jeg kognitivt som før.
Jeg er gift, og min kone og jeg har tilsammen fire børn, to voksne, der bor for sig selv, ,et hjemmeboende på 19 år  og et barn på 10 år. Arbejdsmæssigt er jeg medejer af en håndværksvirksomhed i Fåborg. Personligt elsker jeg at lære nyt. Jeg har et positivt og humanistisk livssyn og er meget nysgerrig på verden

Arbejdsopgaver
Hjælpe mig med hverdagsopgaver som rengøring, tøjvask, syltning, madlavning og indkøb
Hjælpe mig med personlig pleje, herunder for eksempel,hjælp til toiletbesøg, forflytninger, bad og påklædning
Hjælp til træning og udstrækning

Køre mig i min dejlige nye bil
Hjælpe mig  med at deltage i aktiviteter sammen med min familie, herunder barn på 10 år – vi elsker musik, teater, spejder, natur mm

Ledsage mig på arbejde i den håndværksvirksomhed, som jeg er medejer af
Hjælpe mig med aktiviteter på fritidsejendom (nedlagt landbrug med fokus på genbrug og natur)

Praktiske forholdVi er netop flyttet ind i en rummelig villa i landsbyen Ollerup lidt udenfor Svendborg med busstop lige ved døren. Vi har kat. Huset er et ikke-ryger hjem, så jeg forventer, at du er røgfri i arbejdstiden

Arbejdstid
Arbejdstiderne ligger mellem kl. 05 og kl. 23. Jeg får hjælp alle ugens dage.
Der er mulighed for fuldtid og eventuel deltid

Det er vigtigt, at du er fleksibel og kan arbejde omkring sygdom eller ferie hos de andre hjælpere i teamet

Opstart hurtigst muligt

Derudover

Du skal have kørekort B og være klar på at køre en godt udstyret Mercedes Sprinter, og så skal du have forståelse for privatliv i en familie.

Send din ansøgning til: tommy.kirkegaard@gmail.com
Samtaler afholdes løbende
Din ansættelse vil være under BPA Support som administrerer løn og arbejdsgiveransvar = 152,22 kr. + tillæg.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

Jobbet er placeret i Svendborg kommune, Region Syddanmark. Se flere handicaphjælper jobs i Svendborg eller Region Syddanmark.

Oprettet 26 januar og udløber 10 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Gitte Kjældgaard Hansen rosariocalebgraylisajobnguyenchristina@petersonbpasupportthompson.dk +4570707056

Lignende jobs